Venstre revser regeringen for ikke at stoppe gasafbrænding
Folketingets største oppositionsparti finder i store træk regeringens håndtering af flaring-sagen ulogisk. "Det virker som om, at man har sovet i timen og fortsat ikke tager problemet alvorligt nok," lyder det fra partiets klimaordfører, Marie Bjerre. Klimaminister Dan Jørgensen afviser kritikken og påpeger, at der ikke er nogen snuptagsløsninger.
I en tid, hvor Danmark akut efterspørger gas, er der ikke meget ræson i, at det franske olieselskab Total Energies rutinemæssigt afbrænder naturgas i overskud på Gorm-feltet i den danske del af Nordsøen. Og at selskabet i øvrigt får lov at gøre det resten af året.
Sådan lyder kritikken fra Venstres klimaordfører, Marie Bjerre, i et interview med EnergiWatch.
"Logisk set virker det helt vildt, at de (Total Energies, red.) kan få lov at fortsætte med at brænde gas af året ud, når de gør noget, som sådan set er i strid med reglerne. Hvorfor lukker man ikke ned for det med det samme? Det undrer mig rigtig, rigtig meget, og jeg synes, at det virker som om, at Klimaministeriet har sovet i timen og fortsat ikke tager problemet alvorligt nok," lyder det fra ordføreren.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) var i sidste måned indkaldt til samråd om sagen, som EnergiWatch har bragt frem. I den forbindelse slog ministeren fast, at regeringen "arbejder intenst" for et forbud imod rutineflaring, og at ministeren inden sommerferien vil præsentere konkrete løsninger for forligskredsen bag den seneste Nordsøaftale.
Det sker på baggrund af, at EnergiWatch har afsløret, at Total Energies siden 2017 har afbrændt uønsket gas, der er blevet pumpet op fra Halfdan-feltet. Gas, som produceres sammen med olie og siden eksporteres til Gorm-feltet, og som Total Energies ikke kan håndtere på anden vis på Gorm-anlægget end ved at flare den; altså afbrænde den direkte op i atmosfæren.
Rutinen medførte ifølge Energistyrelsen en samlet udledning på 23.450 ton CO2-ækvivalenter i 2020, hvor de nyeste data på årsbasis er fra. En mindre del af den samlede udledning bestod af metan, som er cirka 25 gange mere potent end CO2. Ifølge styrelsen udledte praksissen 114 ton metan i 2020, svarende til 2.850 ton CO2-ækvivalenter.
Relevant at benytte gassen
Samtidig - og i disse dage nok så omtalt - står Danmark og mangler gas som led i de fælles bestræbelser i EU for at minimere uafhængigheden af russisk gas hurtigst muligt.
En del af det regnestykke er de gasmængder, som forsvinder hver dag fra Gorm i en stor flamme. I 2020 blev der her i gennemsnit afbrændt gas svarende til 210 tønder olieækvivalenter om dagen via rutineflaring. Det viser tal fra Energistyrelsen.
"Problemet er, at lige nu har vi ikke rigtig noget gas, fordi Tyra-feltet er under genopbygning. Og vi står med et scenarie, hvor Putin måske enten lukker for gassen, eller hvor Vesten gør det. Derfor skal vi jo have al den gas, vi kan få, fra alternative steder. Og kan man bruge den her gas (fra Halfdan, red.), så synes jeg da absolut, at det vil være relevant," siger Marie Bjerre.
Den gas, der går op i røg fra Gorm, ville da også enten kunne bruges til driften af anlægget, genindføres til undergrunden eller sælges på markederne, hvor naturgaspriserne i efteråret slog alle rekorder og aktuelt ligger i det næsthøjeste leje siden 2014.
"Utroligt, at det er den bedste løsning"
Ifølge Total Energies opstod problemet, da selskabet fjernede en gammel kompressor fra Gorm-feltet, som hidtil havde kunnet håndtere den såkaldt associerede gas, som kom op med olien fra Halfdan.
Over de seneste uger har selskabet afprøvet et koncept, som skal omlægge noget af produktionen og sende olie til Dan- i stedet for Gorm-feltet.
Delløsningen ventes at medføre en halvering af rutineflaringen i indeværende år, mens Total Energies først forventer at have en fuld løsning klar mod udgangen af 2023.
Som EnergiWatch har beskrevet, ventes omlægningen dog samtidig at medføre en større udledning af olie i havet.
"Så har vi jo bare et problem med havmiljøet. Det er utroligt, at det er den bedste løsning, der er," siger Marie Bjerre om løsningen, som er blevet godkendt til test af Energistyrelsen.
Fortaler for EU-forbud
Marie Bjerre er på linje med klimaministeren, når han lægger op til at indføre et forbud imod rutineflaring i den danske del af Nordsøen. Et sådant forbud har man i øvrigt haft i Norge siden 1971.
"Det er jeg sådan set positiv over for. For det kan simpelthen ikke passe, at der bliver brændt gas af, når vi gør så meget for at reducere CO2-udledningen. Det er ikke i orden," siger Marie Bjerre.
Dan Jørgensen sagde under samrådet, at hans embedsapparat er i gang med at undersøge, om det giver bedst mening at indføre et nationalt forbud – eller om det vil være bedre at arbejde for et forbud i regi af EU. Marie Bjerre kan sagtens se begge dele komme på tale:
"Vi synes, at det er fornuftigt at gå EU-vejen, så det er samme regler, man har. Under samrådet lagde jeg også mærke til, at ministeren sagde, at det er en meget kompliceret proces og kan tage lang tid. Derfor synes jeg også, at det er relevant – og det spurgte jeg ham også til under samrådet – om vi kan få set på, om vi ikke kan lave noget (lovgivning, red.) i Danmark, før det kommer på plads i EU. Det savner jeg at få svar på fra ministeren," siger hun.
I Norge har man haft et forbud imod rutineflaring i årtier, men der tænkte man det ind i vilkårene for branchen fra en meget tidlig fase. Er det ikke problematisk over for olieselskaberne herhjemme at indføre et pludseligt forbud?
"Nej, for det de (Total Energies, red.) har gjort, er allerede i strid med reglerne. Så det er jo helt okay at gøre noget mere for, at reglerne faktisk bliver overholdt. Og så må jeg bare sige igen, at vi står i en klimakrise, hvor det simpelthen ikke kan være rigtigt, at vi brænder gas af. Det må være helt logisk, at det bare er forkert," siger ordføreren.
Hun henviser til, at Energistyrelsen har rettet kritik af Total Energies og gjort opmærksom på, at den fortsatte rutineflaring ikke er "i overensstemmelse med forudsætningerne i de gældende godkendelser efter UGL (undergrundsloven, red.)."
Dog har styrelsen samtidig slået fast, at det efter myndighedens opfattelse ikke er direkte ulovligt, hvad der foregår på Gorm-feltet.
Ingen snuptagsløsninger
EnergiWatch har forgæves forsøgt at få et interview med klimaminister Dan Jørgensen om kritikken. I stedet har ministeren sendt skriftlige svar på EnergiWatchs spørgsmål.
Her slår han blandt andet fast, at han stiller sig uforstående over for kritikken af, at regeringen ikke tager problemet alvorligt nok:
"Som jeg også sagde til samrådet i februar, arbejder jeg for at indføre et forbud mod rutineflaring, og jeg forventer at kunne fremlægge løsningsmodeller til forligskredsen inden sommerferien. Det synes jeg, er at tage problemet alvorligt," skriver Dan Jørgensen.
Samtidig understreger han, at han ikke ser nogen muligheder for at standse rutineflaringen på den korte bane:
"Der er ingen hurtige snuptagsløsninger her. For eksempel kan vi risikere, at produktionen skal lukkes ned i en længere periode, hvis Energistyrelsen laver et strakspåbud. Det vil ikke være proportionelt og i overensstemmelse med reglerne – og samtidigt hjælpe Putin med at presse Europas forsyningssikkerhed. Og det vil absolut ikke være i tråd med det brede politiske ønske om at blive uafhængig af russisk gas," lyder det fra ministeren.
Dan Jørgensen tilføjer, at han ser frem til at drøfte med forligskredsen inden sommerferien, hvorvidt et EU-forbud eller et nationalt forbud imod rutineflaring er den mest hensigtsmæssige vej at gå.
De løbende opgørelser fra Energistyrelsen viser, at Gorm-feltet suverænt er det felt i Danmark, hvorfra der bliver flaret mest. Rutineflaring står i kontrast til den mere sikkerhedsrelaterede form for flaring, som er nødvendig for driften og handler om at undgå, at der opstår overtryk og potentielt eksplosionsfare på platformene.
Mange svar udestår
På bagkant af samrådet i sidste måned er der blevet sendt en lang række skriftlige spørgsmål til klimaminister Dan Jørgensen (S) fra forskellige ordførere. Ministeren mangler fortsat at besvare en del af disse, heriblandt tre fra Marie Bjerre.
Hun vil til bunds i, om Total Energies' forventede løsning på problemet vil sikre udnyttelse af gassen frem for, at den brændes af eller udledes til luften. Ikke mindst med den nuværende energikrise in mente.
Ordføreren vil også vide, om den ventede løsning kommer til at udlede mere metan. Og om der fra andre installationer i den danske del af Nordsøen udledes metan eller naturgas, som ellers kunne være blevet eksporteret.
Dan Jørgensen oplyste forleden i et af de foreløbige svar, at Energistyrelsen betragter de hidtidige testresultater fra Total Energies' delløsning som "foreløbigt positive".
Sikringen af europæisk produktion uden at tabe global konkurrenceevne fylder ”ekstremt meget” i EU’s samlede lovpakke, fastslår Jan Hylleberg. ”Det er dilemmaet ved at være europæer”.
Norlys har i årevis forberedt sig på, at en katastrofe rammer Danmark eller den danske elbranche. Nu fortæller selskabets interne sikkerhedsrådgiver hvordan.
Den polske havvindpark Baltic Power har valgt Rønne som både installations- og udskibningshavn. Tegn på, at vi er Østersøens centrum for grøn energi, siger direktør.
Sikringen af europæisk produktion uden at tabe global konkurrenceevne fylder ”ekstremt meget” i EU’s samlede lovpakke, fastslår Jan Hylleberg. ”Det er dilemmaet ved at være europæer”.