EnergiWatch

Så stor er klimabelastningen i flaring-sagen

Total Energies udleder dagligt flere hundrede ton CO2 ved rutinemæssigt at afbrænde naturgas fra Gorm-feltet. Foruden klimaproblemet har den praksis i årevis kostet statskassen millioner af kroner i tabte indtægter. Der er samråd om sagen onsdag.

Flare-tårnet på Gorm afbrænder rutinemæssigt gas til en udledning på 164-184 ton CO2 om dagen. Gassen produceres sammen med olie på Halfdan-feltet og sendes videre til Gorm. På Gorm behandles al den olie, Total Energies producerer og sender til land. | Foto: Erik Kragh/Ritzau Scanpix

Det kostede det danske klimaregnskab en udledning på mellem 60.000 og 67.200 ton CO2-ækvivalenter i 2020, at den franske oliegigant Total Energies havde rutineflaring på Gorm-feltet i Nordsøen. Det kan sammenlignes med godt 3.500 danskeres årlige CO2-forbrug.

Det har EnergiWatch beregnet på baggrund af olieselskabets egne tal.

Over den seneste måned har EnergiWatch løbende afdækket sagen, som klimaminister Dan Jørgensen (S) onsdag skal i samråd om.

Det er især sket via forskellige aktindsigter. De har vist, at Total Energies eksporterer gas fra Halfdan- til Gorm-feltet, som rutinemæssigt bliver brændt af – flaret – fordi anlægget ikke kan håndtere gassen på anden vis.

Det sker i stedet for at føre gassen tilbage til undergrunden, bruge den til driften af anlægget eller sælge den videre på markedet, hvor gaspriserne længe har ligget på et historisk højt niveau.

Koster statskassen millioner

Men allerede i 2020 – hvor den seneste årlige flaring-opgørelse i Danmark stammer fra – blev der afbrændt naturgas for et væsentligt millionbeløb fra Gorm. Det viser en beregning på baggrund af en formel fra Verdensbanken, som driver et globalt initiativ for at standse rutineflaring i 2030.

Regnestykket viser, at de 24 mio. kubikmeter gas, der ifølge Total Energies blev flaret fra Gorm i 2020, kunne have generet en indtægt på 2,2 mio. dollar – eller 14,45 mio. danske kroner, hvis gassen altså var blevet solgt og ikke brændt af.

Det er Dansk Undergrunds Consortium med Total Energies som operatør, der ejer licensen til Gorm. De to andre partnere er det norske selskab Noreco og det statsejede danske selskab Nordsøfonden. Sidstnævnte skal ifølge loven have 20 pct. af alle indtægterne i partnerskabet.

Det vil sige, at der kunne være blevet tilført knap 3 mio. kr. mere til statskassen alene i 2020 – og det er uden at inkludere de kulbrinte- og selskabsskatter, som også er omfattet af undergrundsloven.

Langt de fleste flares rundt omkring i verden bliver ikke målt korrekt. De bliver i stedet estimeret, hvad der ofte resulterer i ukorrekte data.

Zubin Bamji, programleder for GGFR, Verdensbankens flaring-program

Verdensbanken målte større udledning

Total Energies indberetter selv løbende tal til Energistyrelsen over de mængder gas, selskabet brænder af.

Sideløbende foretager Verdensbanken uafhængige målinger via satellitter. En metode, som ifølge organisationen opfanger og måler omfanget af flaring via den varme, der genereres. Dernæst foretages en kalibrering for at estimere flarevolumen fra hvert enkelt anlæg.

Zubin Bamji, der er programleder for Verdensbankens flaring-program, GGFR, mener, at denne metode burde være basismodel globalt, når man vil måle gasafbrænding i forbindelse med olieproduktion.

"Langt de fleste flares rundt omkring i verden bliver ikke målt korrekt. De bliver i stedet estimeret, hvad der ofte resulterer i ukorrekte data," lyder det i et skriftligt svar.

Når det kommer til Gorm-feltet, viser organisationens tal konsekvent en markant højere udledning end de tal, som Total Energies rapporterer til myndighederne.

I 2020 estimerede Verdensbanken således, at der blev flaret 39,33 mio. kubikmeter naturgas fra Gorm, mens den franske operatør altså har indberettet en flaring på 24 mio. kubikmeter.

Ikke de værste – men værre end gennemsnittet

Verdensbanken estimerer, at der på globalt plan blev flaret 142 mia. kubikmeter gas i 2020, svarende til omkring 400 mio. ton CO2.

Set i det lys – og sammenlignet med lande som f.eks. Iran og USA, der topper den lidet flatterende liste over største flaring-udøvere i verden – er de danske udledninger fra flaring selvsagt begrænsede.

Zubin Bamji vurderer på den baggrund, at Total Energies godt kan have ramt mere præcist end Verdensbanken i dette tilfælde.

"Danmarks flare-volumener er relativt lave, og flaringen bliver målt på anlægget (ved Gorm, red.). Vi mener derfor, at de indberettede data kan være mere nøjagtige end sattelitdataene i den her sag," skriver programlederen.

Hovedparten af den flaring, der foregår i Danmark, er sikkerhedsrelateret - modsat altså de afbrændinger, der foregår fra Gorm. På baggrund af tal fra Energistyrelsen har EnergiWatch beregnet, at der i snit blev udledt 162.000 ton CO2 om året fra al dansk flaring i perioden 2017-2020. Flaring udleder desuden metan, som er en cirka 25 gange mere potent drivhusgas end CO2.

Det er nu heller ikke fordi, at den danske olie- og gasproduktion ligger specielt godt til på verdensplan, når det kommer til CO2-udledninger generelt. Således viste en analyse fra Rystad Energy i efteråret 2020, at industrien i Danmark udleder mere end det globale gennemsnit.

Desuden har EnergiWatch tidligere belyst, at der relativt set bliver udledt markant mere CO2 fra flaring i Danmark end i Norge, som i mange år har beskattet praksissen hårdere og tilmed har et forbud imod rutineflaring.

Den franske oliegigant Total Energies er en del af Verdensbankens initiativ om at stoppe rutineflaring i 2030. Ikke desto mindre benytter selskabet sig af praksissen i den danske del af Nordsøen. | Foto: Rafael Yaghobzadeh/AP/Ritzau Scanpix
Den franske oliegigant Total Energies er en del af Verdensbankens initiativ om at stoppe rutineflaring i 2030. Ikke desto mindre benytter selskabet sig af praksissen i den danske del af Nordsøen. | Foto: Rafael Yaghobzadeh/AP/Ritzau Scanpix

Næststørste udledningskilde i Nordsøen

Hvad angår vurderingerne fra Verdensbanken, bemærker Total Energies i et skriftligt svar til EnergiWatch, at flaren på Gorm er udstyret med et fiskalt gasmeter, som kontinuert måler flare-volumen. Det bliver tjekket og kalibreret hvert år af en tredjepart.

Selskabet vurderer på den baggrund, at målingernes usikkerhedsmargin ligger på maks 5 pct.

Total Energies har forklaret, at udfordringerne med rutineflaring på Gorm-feltet opstod, fordi man i 2017 fjernede en gammel kompressor, som hidtil havde håndteret overskudsgassen.

Siden har det vist sig mere "omfattende og tidskrævende" end ventet at rette op på problemet, har det lydt fra selskabet, som nu har udskudt sin endelige løsning til 2023. Total Energies har lagt samme fulde svar, som EnergiWatch har modtaget, ud på sin hjemmeside.

CO2-udledningerne fra de danske oliefelter er omfattet af EU's kvoteordning, ETS, og skal derfor indberettes til EU-Kommissionen.

Denne oversigt viser, at der i alt blev udledt 230.705 ton CO2 fra Gorm-feltet i 2020. I den danske del af Nordsøen blev det kun overgået af Dan-feltet, hvor Total Energies ligeledes er operatør. Herfra blev der blev udledt 323.155 ton CO2 i løbet af samme år.

EnergiWatch har bedt Energistyrelsen om tal for metanudledningen på Gorm men endnu ikke modtaget disse.

 

Læs mere om sagen herunder:

Oliekæmpe gør klar til brandslukning i dansk flaring-sag 

Politisk ordfører: "Det ser ud som om, at Total Energies bare har fået lov at afbrænde 100.000 ton CO2"

Dan Jørgensen: Et forbud imod rutineflaring vil give oliebranchen klare rammer

Regeringen "arbejder intenst" for et forbud imod rutinemæssig flaring

Overblik: Derfor skal klimaministeren i samråd om flaring onsdag eftermiddag 

Oliespecialist efter afsløringer: Et dansk flaring-forbud kan sagtens være fornuftigt

Frie Grønne presser klimaministeren i flaring-sag 

Minister vil præsentere konkrete initiativer for at stoppe rutineflaring i Nordsøen

Oliegigant lader hundredvis af danske tønder olieækvivalenter gå op i røg hver dag

Klimaminister lover handling efter sag om gasafbrænding i Nordsøen

Politikere over hele linjen åbner for dansk forbud mod rutineflaring efter afsløring i Nordsøen

Danmarks største olieselskab brænder bevidst store mængder gas af i Nordsøen 

Mere fra EnergiWatch

EKF-lån står bag stor australsk ordre til Vestas

Den danske mølleproducent skal levere 122 møller til et projekt i Australien, som EKF Danmarks Eksportkredit har ydet et milliardstort lån til. Der er tale om et projekt, hvor man har tænkt kreativt undervejs, fortæller direktør i EKF Danmarks Eksportkredit.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs