Politisk ordfører: "Det ser ud som om, at Total Energies bare har fået lov at afbrænde 100.000 ton CO2"

Mens klimaminister Dan Jørgensen (S) understreger, at han arbejder for et forbud imod rutineflaring, stiller Alternativets politiske ordfører, Torsten Gejl, sig uforstående over for, at praksissen fortsætter.
Ved onsdagens samråd savnede Alternativets Torsten Gejl en forklaring på, at oliekæmpen Total Energies fortsat må brænde uønsket naturgas af, når regeringen samtidig planlægger at forbyde prakssisen. | Foto: Jens Dresling
Ved onsdagens samråd savnede Alternativets Torsten Gejl en forklaring på, at oliekæmpen Total Energies fortsat må brænde uønsket naturgas af, når regeringen samtidig planlægger at forbyde prakssisen. | Foto: Jens Dresling

Det franske olieselskab Total Energies er blevet givet – og får fortsat – en alt for lang line af de danske myndigheder.

Sådan lyder det fra Alternativets politiske ordfører, Torsten Gejl. Han er utilfreds med, at Total Energies siden 2017 rutinemæssigt har afbrændt uønsket naturgas via såkaldt rutineflaring.

Det foregår på Gorm-feltet i den danske del af Nordsøen, fordi selskabet ikke kan håndtere gassen på anden vis. Og det er en CO2- og metanudledende praksis, som samtidig ødsler hundredvis af gastønder bort hver dag.

Onsdag havde Torsten Gejl derfor indkaldt klimaminister Dan Jørgensen (S) til et samråd om sagen, som EnergiWatch har bragt frem.

Men selv om ministeren allerede få timer før samrådet slog fast, at regeringen nu "arbejder intenst" på at forbyde praksissen, mener Alternativet langtfra, at det er godt nok.

"Det er meget mystisk. Der sker et CO2-udslip på 23.000 ton om året efter ministerens beregninger. Og så vidt jeg kan se, sker det ved, at Total Energies ikke vedligeholder sin kontrakt. De gør det altså uden godkendelse. Derfor havde jeg forventet, at ministeren ville sige, at vi stopper det i morgen," siger Torsten Gejl.

Han hæfter sig bl.a. ved, at Energistyrelsen i november gjorde Total Energies opmærksom på, at en fortsættelse af praksissen ikke ville være "i overensstemmelse med forudsætningerne i de gældende godkendelser efter UGL (undergrundsloven, red.) § 10 og produktionsfastsættelse efter § 15.". Det har EnergiWatch kunnet belyse via en aktindsigt.

"Det ser ud som om, at Total Energies bare har fået lov at brænde noget, der ligner 100.000 ton CO2, af ude i Nordsøen. Det er jo enorme mængder," lyder det også fra Torsten Gejl.

Det går for langsomt

Under samrådet spurgte Torsten Gejl ad flere omgange ministeren, hvorfor praksissen ikke bliver standset med det samme, men uden at få et klart svar. Han undrer sig over, at der ikke bliver udvist større handlekraft fra ministerens side.

"Det kan jo godt være, at der kommer noget lovgivning, som kan træde i kraft, samtidig med at problemet alligevel bliver løst om et par år. Men det er jo slet ikke godt nok," siger han.

Hermed henviser ordføreren til, at Total Energies selv har oplyst, at man forventer at have en endelig løsning på problemet klar i løbet af 2023.

"Vi har altså at gøre med et internationalt oliefirma, som udleder 23.000 ton CO2 om året på en måde, hvor de misligholder deres kontrakt med staten. De får lov at lave en blød plan for lige så stille at stoppe det, efter at de i forvejen har fået lov at gøre det i årevis uden konsekvenser. Det er godt nok en pædagogisk og dialogorienteret fremgangsmåde at have over for en oliegigant," siger Torsten Gejl.

Ved samrådet sagde klimaministeren, at Total Energies burde have informeret Energistyrelsen om udfordringerne tilbage i 2017. I stedet gik der omkring fire år, før myndigheden ved et tilsyn i april 2021 opdagede de rutinemæssige afbrændinger.

Vil se kontrakten

Dan Jørgensen slog også fast, at styrelsen har mulighed for at give påbud eller sætte et loft over de tilladte flaring-mængder. Torsten Gejl forstår derfor ikke, at selskabet ikke er blevet sanktioneret langt hårdere - langt tidligere.

Han har efter samrådet bedt Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget om at få lov at se de kontrakter, som Total Energies har med den danske stat.

"Det vil jo være en logisk konsekvens at sige til Total Energies, at I har overtrådt kontrakten, så nu stopper vi det, indtil I har fået styr på det. Derfor vil vi se den kontrakt, der er blevet givet, og det har vi bedt udvalget og ministeren om efter samrådet. Vi vil se, om det kan være rigtigt, at man kan bryde kontrakten uden at blive ramt af sanktioner," siger han.

To veje at gå

Under samrådet fortalte Dan Jørgensen også, at han ser to muligheder for at indføre et forbud imod rutineflaring. Enten kan man lave et nationalt forbud via Folketinget, eller man kan presse på for at få lavet et forbud i EU-regi. Efter ministeriets opfattelse lægger EU-Kommissionen med et nyt metanudspil netop op til et sådant forbud.

Det fik Venstres klimaordfører, Marie Bjerre, til at spørge ministeren, hvad regeringen forestiller sig at gøre, indtil forbuddet træder i kraft – og hvornår forbuddet kan forventes at komme på plads.

"Det er nok svært at se, at det skal kunne træde i kraft før 2023," sagde ministeren om muligheden for et dansk forbud. Det skete med henvisning til den sædvanlige lovgivningsproces på Christiansborg.

"I forhold til en EU-forordning afhænger det først og fremmest af, hvornår vi kommer i gang med at forhandle. Vi ved ikke endnu, hvornår det er på dagsordenen. Det franske formandskab har ikke meddelt, om og hvornår de vil fremlægge en handlingsplan for EU-metanforordningen. Men det er mine embedsfolks vurdering, at det kan ende med at være hurtigere at gennemføre det på EU-plan," tilføjede han.

Det skyldes bl.a., at Nordsøaftalen fra 1976 og kompensationsaftalen fra 2003 er en del af puslespillet, lod Dan Jørgensen forstå.

Desuden bemærkede ministeren, at den nuværende situation ifølge Energistyrelsen godt kan håndteres af den eksisterende lovgivning. Dog vil regeringen altså - for at være "på den sikre side" - implementere et decideret forbud snarest muligt.

EnergiWatch har bedt om et interview med Total Energies på bagkant af samrådet. Den franske oliegigant er endnu ikke vendt tilbage på denne henvendelse.

Foreløbigt har selskabet forklaret, at udfordringen med rutineflaring opstod, da man fjernede en gammel kompressor i 2017, og at det siden har vist sig "mere omfattende og tidskrævende" end ventet at få rettet op på miseren.

 

Læs mere om sagen herunder:

Oliekæmpe gør klar til brandslukning i dansk flaring-sag 

Dan Jørgensen: Et forbud imod rutine-flaring vil give oliebranchen klare rammer 

Regeringen "arbejder intenst" for et forbud imod rutinemæssig flaring 

Overblik: Derfor skal klimaministeren i samråd om flaring onsdag eftermiddag

Så stor er klimabelastningen i flaring-sagen 

Oliespecialist efter afsløringer: Et dansk flaring-forbud kan sagtens være fornuftigt

Frie Grønne presser klimaministeren i flaring-sag 

Minister vil præsentere konkrete initiativer for at stoppe rutineflaring i Nordsøen

Oliegigant lader hundredvis af danske tønder olieækvivalenter gå op i røg hver dag

Klimaminister lover handling efter sag om gasafbrænding i Nordsøen

Politikere over hele linjen åbner for dansk forbud mod rutineflaring efter afsløring i Nordsøen

Danmarks største olieselskab brænder bevidst store mængder gas af i Nordsøen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også