Oliespecialist efter afsløringer: Et dansk flaring-forbud kan sagtens være fornuftigt

Muligheden for at gøre rutineflaring ulovligt i den danske del af Nordsøen bør undersøges nøje. Det mener Magnus Kjemphol Lohne, der er bæredygtighedschef hos det førende olieanalysebureau Rystad Energy.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Der hersker ingen tvivl om, at flaring er et stort klimaproblem.

I hvert fald ikke, hvis man spørger Magnus Kjemphol Lohne. Han er blandt dem uden for olieselskaberne, som beskæftiger sig mest med praksissen, der kan betegnes som afbrænding af overskudsgas i forbindelse med olieproduktion. Til daglig er han senior vice president og øverste chef for bæredygtighed hos det uafhængige norske analysebureau Rystad Energy.

"På globalt plan bliver der flaret cirka 140 mia. kubikmeter naturgas om året. Det svarer til næsten 30 procent af Europas gasforbrug," konstaterer Magnus Kjemphol Lohne.

"Det medfører store CO2-udslip, men det skaber også metanudslip, for når gassen brændes af, er det umuligt at undgå, at der siver metan ud i atmosfæren. Så det er en praksis, der har negative konsekvenser for miljøet," føjer han til.

EnergiWatch har talt med analytikeren på bagkant af, at vi over de seneste uger har afdækket, hvordan det franske olieselskab Total Energies gør brug rutineflaring på Gorm-feltet i den danske del af Nordsøen.

Det gælder overskudsgas produceret med olie fra Halfdan-feltet – i branchen også kendt som 'associeret gas'. Naturgassen bliver eksporteret til Gorm-feltet og afbrændes dernæst direkte op i atmosfæren.

Politisk efterskælv

Sådan er det foregået siden 2017, hvor en gammel kompressor blev fjernet fra anlægget. Derefter har anlægget ikke kunnet håndtere gassen på anden vis end ved afbrænding, og opgaven med at finde et alternativ har ifølge Total Energies vist sig at være "mere tidskrævende og omfattende" end oprindeligt antaget.

Sagen har imidlertid medført skarp kritik fra Energistyrelsen såvel som en række partier på Christiansborg. Og Alternativet har indkaldt klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) til samråd om sagen den 9. februar.

Magnus Kjemphol Lohne ønsker ikke at gå ind i den konkrete sag, da han ikke vil udtale sig om specifikke olie- og gasfelter.

Han bemærker i generelle vendinger, at det ofte er nødvendigt at bruge sikkerhedsflaring for at undgå, at der opstår overtryk på en olieplatform. Men også, at det forholder sig helt anderledes med rutineflaring.

Ikke nødvendigt

De rutinemæssige afbrændinger, pointerer han, findes der således ikke umiddelbart nogen gode undskyldninger for:

"Rutineflaring er i udgangspunktet unødvendigt. Man er nødt til at gøre noget andet med gassen – man kan heller ikke bare slippe den løs," siger han og peger på tre mulige løsninger:

"Man kan enten reinjicere gassen i reservoiret, bruge den til f.eks. at generere strøm på anlægget eller eksportere den via rørledninger, så den kan sælges. Så der findes alternativer til rutineflaring, men de vil normalvis medføre investeringer."

Der er således både omkostninger forbundet med at eksportere gassen til land via rørledninger eller reinjicere den i undergrunden via injektionsbrønde.

Som EnergiWatch har beskrevet, har Total Energies haft undersøgt seks forskellige løsningsmodeller for at komme flaring-problemet til livs. De indebar flere forskellige måder at omdirigere produktionen på samt at etablere en ny rørledning.

Selskabet valgte i 2019 en løsning, som indebar en omdirigering af den associerede gas fra Halfdan- til Dan-feltet. Modellen skulle have været implementeret året efter, men den blev siden forkastet af Total Energies, da det blandt andet viste sig, at løsningen ville reducere produktionseffektivteten. Den franske oliekæmpe har derfor foreløbigt udskudt sin løsning til 2023.

Vigtigt fokusområde

EnergiWatchs afdækning har fået regeringens støttepartier samt Alternativet og Frie Grønne til at presse på for, at der indføres et forbud imod rutineflaring i Danmark, som man eksempelvis har i Norge.

Magnus Kjemphol Lohne er da heller ikke i tvivl om, at flaring er politisk relevant. Han mener, at det at Norge har haft et forbud siden 1971, har mindsket klimapåvirkningen og i øvrigt resulteret i, at anlæg og anden infrastruktur på soklen er blevet optimeret.

"Generelt, fordi flaring er en klimaudfordring, er det klart, at det er noget, man bør overveje at tage fat i – også i Danmark. Det er et komplekst område, og det kan sagtens vise sig, at det vil være fornuftigt at lave et forbud. Men det er ikke givet. Der er mange faktorer, der bør vurderes - ikke kun den klimamæssige påvirkning," siger han.

Magnus Kjemphol Lohne er SVP og bæredygtighedschef hos det store olieanalysebureau Rystad Energy. Han vurderer, at Norge har haft stor gavn af landets forbud imod rutinemæssige gasafbrændinger, som har stået ved magt i over 50 år. | Foto: Rystad Energy
Magnus Kjemphol Lohne er SVP og bæredygtighedschef hos det store olieanalysebureau Rystad Energy. Han vurderer, at Norge har haft stor gavn af landets forbud imod rutinemæssige gasafbrændinger, som har stået ved magt i over 50 år. | Foto: Rystad Energy

"Når man taler om et forbud, bør man lave grundige analyser af konsekvenserne ved at gøre det, især fordi Danmark er i en sen fase i forhold til felternes levetid. Det er generelt mere udfordrende for et olieselskab at forholde sig til et forbud, når feltet allerede producerer. Det er meget anderledes at skulle lave et forbud imod rutineflaring i Danmark nu, end da vi gjorde det i Norge for mange år siden," lyder det videre fra Magnus Kjemphol Lohne.

Klimakonsekvenser skal undersøges

Dan Jørgensen (S) lovede i sidste uge at komme med løsningsforslag, når han om knap et par uger skal i samråd om sagen. Det skete, da SF stillede ministeren en række spørgsmål herom i Folketingssalen.

Ministeren gentog i den forbindelse sit budskab om, at det er "helt uacceptabelt at brænde naturgas af, hvis det ikke er en helt nødvendig sikkerhedsforanstaltning".

I starten af denne uge sendte Frie Grønne et udvalgsspørgsmål afsted mod ministeren på baggrund af sagen. Partileder Sikandar Siddique afventer svar fra klimaministeren på, hvor meget CO2 og metan der udledes ved rutineflaring i den danske del af Nordsøen, og hvorvidt Total Energies er blevet sanktioneret for at benytte sig af praksissen.

Olieselskabet rutineafbrænder hver dag gas svarende til 210 tønder olieækvivalenter fra Gorm.

 

Læs mere om sagen herunder:

Oliekæmpe gør klar til brandslukning i dansk flaring-sag 

Politisk ordfører: "Det ser ud som om, at Total Energies bare har fået lov at afbrænde 100.000 ton CO2" 

Dan Jørgensen: Et forbud imod rutineflaring vil give oliebranchen klare rammer

Regeringen "arbejder intenst" for et forbud imod rutinemæssig flaring

Overblik: Derfor skal klimaministeren i samråd om flaring onsdag eftermiddag 

Så stor er klimabelastningen i flaring-sagen 

Frie Grønne presser klimaministeren i flaring-sag 

Minister vil præsentere konkrete initiativer for at stoppe rutineflaring i Nordsøen

Oliegigant lader hundredvis af danske tønder olieækvivalenter gå op i røg hver dag

Klimaminister lover handling efter sag om gasafbrænding i Nordsøen

Politikere over hele linjen åbner for dansk forbud mod rutineflaring efter afsløring i Nordsøen

Danmarks største olieselskab brænder bevidst store mængder gas af i Nordsøen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også