Krav om kulegravning af milliardkollaps på elbørs

Sagen om storspekulanten Einar Aas' fejlslagne væddemål på den nordiske elbørs svækker tilliden til markedet og børsens omdømme, mener stort energiselskab.

Mens Nasdaq-børsen i Oslo er begyndt at indefryse værdier tilhørende den norske elprisspekulant Einar Aas, der har tabt et milliardbeløb på gigantiske positioner på den norske elbørs Nasdaq Commodities, rejses der nu alvorlig kritik af handelsreglerne med el.

Nasdaqs såkaldte sikkerhedsfond, der har en række energiselskaber som medlemmer, har umiddelbart tabt 114 mio. euro.

Det norske energiselskab BKK kræver i Dagens Næringsliv en granskning af hele forløbet og mener, at sagen har svækket tilliden til markedet og børsens omdømme.

Her er manden der har udløst choktilstande på det nordiske elbørsmarked 

"BKK, Statkraft, Agder Energi med flere er aktører, som har ejerandele bag sin optræden i markedet. Der er noget galt med reglerne, når der stilles samme krav til aktører, der handler med sine egne penge," siger Erik Spildo, der er divisionschef i BKK, som er det største energiselskab på den norske vestkyst, til avisen.

Einar Aas, der tidligere var kendt som en af Norges rigeste mænd, satsede så stort på forskellen i de nordiske og tyske elpriser, at Aas' sidste frie likvide midler midler på ca. 350 mio. norske kroner, til sidst ikke var tilstrækkelige. Dermed tvangssolgte den såkaldte opgørscentral Nasdaq Clearing positionerne og påførte sikkerhedsfonden og dens medlemmer et tab på 114 mio. euro. 

"Vi skulle gerne have flere spekulanter, men det må være inden for en ramme, så hver især kan gøre sit regnestykke op. Hvis børsen var kollapset, havde det været en katastrofe for elmarkedet," siger Erik Spildo.

En række energiselskaber som bl.a. danske Ørsted har allerede indbetalt sin andel for at dække noget af sikkerhedsfondens tab.

David Augustsson, der er kommunikationschef i Nasdaq, skriver i en mail til Dagens Næringsliv, at de finansielle krav for privatpersoners medlemskab er betydelig højere end for selskaber:

"Vi har indledt en proces for at fryse hans (Einar Aas, red.) værdier sammen med andre passende juridiske tiltag. Og vi vil fortsætte med at kommunikere med vores medlemmer for at få så mange penge som muligt tilbage."

Einar Aas' væddemål gik ud på, at elpriserne i 2019 i Tyskland og Norden ville nærme sig hinanden, men det gik stedet lige modsat.

Nasdaq har bl.a. forklarets elspekulantens og sikkerhedsfondens kæmpetab med usædvanlige markedsforhold, et markedschok, men det stiller flere tradere spørgsmålstegn ved ifølge E24.

Ørsted må betale 15 mio. kr. efter løbsk norsk elhandler 

Efter børsskandale: Nasdaq polstrer elmarkedet yderligere mod tab 

Dramatisk milliardkollaps i elmarkedet rammer danske handlere 

Finsk energigigant taber trecifret millionbeløb på løbsk norsk elhandler 

Storspekulant i elpriser lider gigantisk tab 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også