Nu lukkes hullet i solcelleloven

Det bliver kun private husejere, lejeboliger og fællesanlæg, der kan få støtte til solceller. Energinet.dk skal godkende fremtidige anlæg, og der vil kun være støtte til 20 MW om året.

Fremover bliver det kun private husejere, lejeboliger og fællesanlæg, der kan få støtte til solcelleanlæg.

Det har partierne bag energiforlaget vedtaget.

I en pressemeddelelse skriver klima- og energiminister Martin Lidegaard, at han "beklager, at lovgivningen om solceller har fremstået rodet."

Nyt hul i lov om solceller

Han har været hårdt kritiseret og modtog desuden en "næse" af Folketinget, fordi han trods gentagne advarsler ikke fik lukket for et hul, der gjorde det muligt at omgå hensigten med støtteordningen og etablere meget store solcelleanlæg.

”Solceller er stadig markant dyrere end andre former for vedvarende energi. Derfor ønsker vi ikke at støtte store produktionsanlæg. Vi gør det nu helt tydeligt, at det kun er boliger, der skal have adgang til den forhøjede støtte. Samtidig sikrer vi med loftet en stabil udbygning med solceller frem mod 2020” siger Martin Lidegaard.

Manglende overblik skaber usikkerhed om solcellelov 

Udover at det fremover kun bliver private husejere, lejeboliger og fællesanlæg, der kan få støtte til solcelleanlæg, skal der desuden søges om lov hos Energinet.dk, hvis man ønsker at etablere et solcelleanlæg og modtage støtte.

Fremadrettet vil der skulle søges om støtte fra en pulje på beskedne 20 MW om året.

"Nu skal der være snor i det. Nu bliver det totalt styret, så der ikke kommer huller, hvor der dukker 50-100 MW op hist og pist. Nu skal man søge, og så bliver der fordelt. Det har man prøvet i andre lande," siger Claus Kaae-Nielsen, pressechef i Klima- og Energiministeriet.

Det skal sikre, at energiaftalens økonomiske ramme holder.

”Der venter ikke danskerne nogen ekstraregning, som det ellers er fremgået af medierne. Regeringen arbejder hele tiden for, at den grønne omstilling bliver så billig som muligt. Og det sikrer vi med denne aftale” siger Martin Lidegaard i en pressemeddelelse.

Dagens aftale mellem forligspartierne er offentliggjort i Folketingstidende i dag.

Loven ventes vedtaget, inden Folketinget tager på sommerferie, men de nye regler for støtte til solceller har virkning fra dags dato, skriver ministeriet.

Energiminister: Uheldigt og utilfredsstillende

"Undskyld, det er for dårligt, at jeg ikke greb ind"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også