Energiminister: Uheldigt og utilfredsstillende

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) afviser i dag på hastesamråd, at han siden december har kendt til et omstridt hul i solcellelovgivningen. Manglende og "utilfredsstillende" handling fra embedsværket, siger ministeren.

Der blev ikke handlet hurtigt nok, den viden blev ikke delt med mig før januar, og det er utilfredsstillende.

Det siger klima- og energiminister Martin Lidegaard i dag under et samråd om forløbet omkring lukningen et omstridt hul i solcelleloven.

"Der bliver ikke samlet op på sagen, og det er forkert og uheldigt. Derfor har jeg påpeget over for mine folk, at det ikke er tilfredsstillende, og at jeg forventer, at det ikke sker igen," siger han.

Stop for "solcellerbaroner"

Sagen omhandler muligheden for at omgå en 400 kW-grænse på støtte til solceller ved at koble flere anlæg sammen i serieforbindelser. Muligheden vakte stor interesse blandt forskellige investorer, som så en lukrativ forretning i at serieforbinde mange anlæg og derigennem tappe støttekroner.

Ifølge Berlingske har Energistyrelsen anslået, at ordningen potentielt kunne have kostet statskassen op mod syv mia. kr. frem mod 2020. De mange penge var ikke en del af planen med solcelleloven, og derfor fremsatte Martin Lidegaard et hastelovforslag i marts som gik ud på at blokere, hvad der blev betegnet som "solcellebaroner".

Problemet var imidlertid, at ministeren - eller i hvert fald flere af hans embedsmænd - havde kendt til muligheden for at koble anlæg sammen siden december.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Ikke tilbageholdt oplysninger

I dag forklarer Martin Lidegaard på et hastesamråd, hvor han bliver krydsforhørt om sagen af Enhedslisten, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, at han først i januar blev orienteret om muligheden for at serieforbinde en række 400 kW-solanlæg og dermed udnytte lovgivningen kommercielt.

"Jeg har ikke misinformeret eller tilbageholdt oplysninger," siger Martin Lidegaard.

Selvom ministeren kritiserer sit embedsværk, forsvarer han samtidig fejlen som et resultat af travlhed.

"Man skal huske på, at der tilgår mange sager til et ministerium".

Regeringen bremser milliardinvestering i solceller

Politikere kommer solcelleinvestorer i møde

Solinvestorer raser over minister

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også