"Undskyld, det er for dårligt, at jeg ikke greb ind"

Martin Lidegaard (R) får i dag en næse af Enhedslisten og de borgerlige partier efter, at han undlod at reagere på et hul i solcelleloven. Men partierne i energiforliget var faktisk informeret tidligt i forløbet, siger han.
AF JOACHIM CLAUSHØJ BINDSLEV OG KASPER BRØNDGAARD ANDERSEN

Undskyld, jeg har begået en fejl ved ikke at reagere på viden om et hul i solcelleloven, der har kostet statskassen penge. Det er for dårligt, men I var faktisk også informeret om hullet i loven.

Sådan lyder beskeden fra klima- og energiminister Martin Lidegaard på et samråd, hvor han får en næse af Enhedslisten og de borgerlige partier for ikke at reagere på viden om et hul i solcelleloven, der først blev lukket flere måneder senere.

Hul i solcellelov koster 430-850 millioner

"Siden sidste samråd har jeg bedt ministeriet om minutiøst at gennemgå alle sager. Den granskning har vist, at jeg tilsyneladende allerede d. 26. november bliver mundtlige orienteret om, at der kunne være risiko (med et hul i lovgivningen, red.)," siger Martin Lidegaard.

En redegørelse viser, at ministeren flere gange var blevet gjort opmærksom på problemet.

"Vi kan se, at ministeren tre gange er blevet gjort opmærksom på af embedsmænd, at der var et hul i lovgivningen," siger Lars Christian Lilleholt (V).

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Borgerlige angreb

"Den klare indstilling fra mit system var, at der ikke skulle ændres på forslaget. Endvidere viser det sig, at det pågældende bilag også indgår i mit materiale til forligskredsen d. 11 december, hvor problemet bliver nævnt for forligskredsen," siger Martin Lidegaard.

Dansk Folkepartis Mikkel Dencker, medlem af Energiudvalget, kritiserer ministeren for at forsvare sig med, at alle forligsparter i december blev informeret om hullet i loven, der blev ændret i marts. Han mener ikke, at det kan forventes, at partierne reagerer, når ministeren selv forholder sig passivt, og derudover er der forskel på at orientere Folketinget og forligspartierne.

"Det klæder ikke ministeren at tørre lidt af i forligskredsen og sige, at de vist nok blev orienteret på et møde i december. Det er ikke at orientere Folketinget at nævne noget på et forligskredsmøde. Det er en form for privat sammenkomst, der ikke har en juridisk gyldighed," siger Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti på samrådet.

"Det er en helt uhørt måde, at sagen er blevet håndteret på. Og det er en elendig måde at prøve at flytte ansvaret fra et sted til et andet. Vi har ikke haft en jordfisk chance," siger Mike Legarth (K). Han fortæller, at hans kalender viser, at han var til møde med Nationalbanken d. 11. december, hvor forligspartierne skulle være blevet orienteret.

Martin Lidegaard påtager sig ansvaret men forklarer, at ingen kan være i tvivl om, at fejlene ikke er begået bevidst. Alle har været enige om, at der ikke skulle gives støtte til store kommercielle solcelleanlæg.

Det er for dårligt

"Jeg synes, det er værd at huske på, at vi alle har kommunikeret fra start, at vi ønskede et loft (og at det ikke var meningen, at der skulle etableres meget store private anlæg, red.). Ingen derude kan være i tvivl om, at det var intentionen med loven. Jeg skal være den første til at beklage, at der var et hul, men ingen derude kan være i tvivl om, hvad vi ville. Der er selvfølgelig forskel på at orientere folketinget eller forligskredsen," siger Martin Lidegaard.

Han påtager sig ansvaret og forklarer den sløve reaktion med, at embedsmændene indstillede til ham, at han ikke skulle reagere. Derfor har han også vanskeligt ved at huske, at han blev orienteret. Men han erkender, at han tilsyneladende er blevet gjort opmærksom på problemet flere gange. Og at han, med den viden han har i dag, burde have grebet ind langt tidligere.

"Det er for dårligt, at jeg ikke griber ind," siger ministeren.

"Jeg kunne have håndteret sagen bedre. Det kunne embedsmændene også. Der var ikke tale om bevidst misinformation. Vi har i ministeriet fejlvurderet betydningen af denne sag. Det beklager vi. Ligesom jeg vil gøre alt for, at det ikke skal gentage sig. Jeg har indskærpet over for min departementschef, at vi sikrer både kontrol og forelæggelsesprocedurer i håndteringen af informationer."

Per Clausen mener, det er helt afgørende, at ministeren ikke har misinformeret Folketinget bevidst.

"Jeg behandler sagen ud fra den klare præmis, at der ikke er tale om bevidst vildledning. Men om at der var information i ministeriet, som vi skulle have haft. Var der tale om bevidst vildledning, var min tilgang en helt anden," siger han og mener derfor ikke, at der er grundlag for at stille et mistillidsvotum.

V og K: Vil have ændret lovgivningen

Venstre og Konservative kræver nu, at den overgangsordning, der blev indført med lukningen af hullet i loven i marts, bliver ændret. De mener ikke, at den tager det nødvendige hensyn til de berørte personer, der har investeret i solcelleanlæg inden ændringen.

Næse til Lidegaard

Energiminister: Uheldigt og utilfredsstillende

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også