Fejl i regeringens egen solcellelov rammer den grønne omstilling som en boomerang. Det skriver Berlingske, efter klima- og energiminister Martin Lidegaard i går fik en næse efter det andet hasteindkaldte samråd i Klima- og Energiudvalget på bare tre dage. Sagen har store konsekvenser for regeringens satsning på grøn energi, skriver avisen.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

»Den her sag har skadet udbygningen af solenergi på to måder. For det første fordi vi får opført en del store solcelleparker, som aldrig har været intentionen med loven. For det andet fordi al den uro, der er omkring udbygningen af solceller, hæmmer lysten både hos virksomheder og private til at give sig i kast med solceller,« siger Per Clausen, Enhedslistens klima- og energiordfører, til Berlingske

"Undskyld, det er for dårligt, at jeg ikke greb ind"

Hos oppositionen mener Lars Chr. Lilleholt (V), at der ikke har været en lignende skandalesag på energiområdet i de mere end 12 år, han har siddet i Energiudvalget. Og det er en skærpende omstændighed, at det er anden gang, at der skal lukkes et hul i solcelleloven, siger han til Berlingske.

»Hele håndteringen af solcelleområdet har i den grad båret præg af, at der ikke har været styr på tingene. Vi oplevede sidste år i forbindelse med de almindelige små solceller, at ministeren allerede i juli blev opmærksom på, at der var mulighed for, at der ville ske en eksplosion i antallet af solceller. Det betød, at der i løbet af få måneder kom mange tusind solcelleanlæg op, og der blev slået et hul i kassen på to milliarder kroner,« sagde Lars Chr. Lilleholt på gårsdagens samråd.

Hul i solcellelov koster 430-850 millioner

Grønne projekter udskydes

I følge Berlingske er problemet, at prisen på solceller er faldet så meget, at de fastsatte afregningspriser for strømmen har gjort det meget lukrativt at opføre solcelleanlæg. Ifølge aftalen, der lukkede det første hul i november sidste år, iværksættes der derfor en række tiltag, der skal reducere en ekstraregning til forbrugerne. Det rammer regeringens prestigeprojekter med nye store havvindmølleparker på samlet 1.000 megawatt.

Ved at udskyde etableringen af havvindmølleparken Kriegers Flak og indfasningen af havvindmølleparken Horns Rev 3 skal der således spares 1.038 millioner kroner, mens der skal hentes op mod 687 millioner kroner ved at udskyde etableringen af kystmøller. Udskydelsen af Kriegers Flak med ét år vil ifølge det statslige Energinet.dk derudover give en besparelse på 186 millioner kroner, da det udskyder finansieringsbehovet for ilandsføringsanlægget. Det fremgår af den politiske aftale om solceller indgået i november.

De enorme mængder private solcelleanlæg, som loven har medført, er dermed med til at forsinke opførelsen af havvindmølleparkerne, der skal være etableret i 2020.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her