Den nationale rammeplan for udbygningen af vindenergi har været et haltende bæst lige siden undfangelsen i april. Udskammet og sønderlemmet har planen hutlet sig gennem tilværelsen lige indtil statminister Erna Solberg i torsdags drog konsekvensen, tog ladegreb og gav planen et nådeskud mellem øjnene.

"Protesterne var så store og så mangfoldige, at planen blev begravet. Meget få græd under bisættelsen. Men det var ikke blot planen, der blev begravet. Vi skal tale om, hvad der fulgte med ned i kisten," sagde vært på NRK-programmet Debatten Fredrik Solvang som oplæg til diskussion, efter planen var blevet annulleret.

Meget symptomatisk for debatten i Norge var branchen fraværende fra rammeplanens dødsmesse i NRK's debatten. Så når det åbne spørgsmål, efter rammeplanen led en ucerimoniel død, om, hvorvidt vindenergi har en fremtid i Norge, skal besvares, måtte man lede andetsteds.

Energiminister Kjell-Børge Freiberg varslede nemlig i torsdags en række stramning på området.

Det skal blandt andet være sværere at få tilladelser til nye byggerier, og når de får tilladelse, skal de bygges hurtigere, end tilfældet er i dag.

De stramninger, upræcise som de nu engang er, får i første omgang opbakning fra branchen. Matilda Afzelius, adm. direktør for RES Group i norden, der gennem datterselskabet Nordisk Vindkraft er en af de store spillere i den norske udbygning.

"I Norge har der været en ketchupeffekt. Der er kommet rigtig meget på en gang, og møllerne er større [end de har været i eksempelvis den svenske udbygning, red.]," siger hun til E24 og uddyber, hvad branchen selv kan gøre:

"Vi kan også på eget initiativ blive bedre til at kommunikere, men vi ser også frem til at se, hvordan myndighederne sørger for, at kommunikationen bliver bedre. Det er for alle parter bedre med en større forudsigelighed," siger hun.

Sværere i Norge end i Sverige

Ifølge RES Group har det også været sværere at forklare behovet for vindenergi i Norge end i eksempelvis Sverige, hvor udfasningen af kernekraft skaber et akut behov for ny energi. I Norge har udfordringen været, at udbygningen af vindenergi sker for at understøtte en fremtidig elektrificering.

"Det var meningen, at det skulle være et konfliktdæmpende tiltag, og det har det ikke været med de svar, som vi har modtaget. Derfor er planen, at vi lægger den nationale ramme væk og siger, at vi ikke skal have nogen national ramme," sagde Erna Solberg til NRK i torsdag.

Oplægget til planen var i april storstilet og byggede på anbefalinger fra Norges Vassdrags- og Energidirektorat (NVE), der havde udpeget 13 områder som ideelle for udbygningen af vindenergi. I parantes bør det bemærkes, at områderne ikke blot var gode i en norsk kontekst. Der er tale om nogen af de områder, som i Europa har de allermest gunstige vindforhold for vindmøller.

Lige meget hjalp det. Da planen kom i høring modtog direktoratet omkring 5.000 høringssvar, der rangerede fra ganske til altovervejende negative. Og borgerne stod ikke alene. Ud af de 56 kommunesvar, sagde 49 kommuner ubetinget nej til planen, mens 3 kommuner var skeptiske. Blot fire kommuner var positive.

"Protesterne var så store og så mangfoldige, at planen blev begravet. Meget få græd under bisættelsen. Men det var ikke blot planen, der blev begravet. Vi skal tale om, hvad der fulgte med ned i kisten," sagde vært på NRK-programmet Debatten Fredrik Solvang som oplæg til diskussion, efter planen var blevet annulleret.

Regeringen har tabt vindenergi på jorden

Selvom det efterhånden er velkendt, at det er den folkelige modstand i form af sabotageaktioner og protester mod byggerier blandet med de stærkt kritiske høringssvar, der har ageret pelotonen, som har hevet rammeplanen frem til Erna Solbergs arkebusering, så er der heller ingen tvivl om, at det er regeringens skyld, at det kom så vidt.

Oplægget til planen var i april storstilet og byggede på anbefalinger fra Norges Vassdrags- og Energidirektorat (NVE), der havde udpeget 13 områder som ideelle for udbygningen af vindenergi. I parentes bør det bemærkes, at områderne ikke blot var gode i en norsk kontekst. Der er tale om nogen af de områder, som i Europa har de allermest gunstige forhold for vindmøller.

Der gik ikke lang tid fra, at de 13 områder var udpeget til, at den folkelige konsensus var, at der skulle udbygges i de områder. Det havde dog aldrig været intentionen. Planen var en ramme. En retning for hvor der var muligheder.

Da planen kom i høring modtog direktoratet omkring 5.000 høringssvar, der rangerede fra ganske til altovervejende negative. Og borgerne stod ikke alene. Ud af de 56 kommunesvar, sagde 49 kommuner ubetinget nej til planen, mens 3 kommuner var skeptiske. Blot fire kommuner var positive.

Men da Kjell-Børge Freiberg i slutningen af august sagde, at "De som frygter, at landet bliver tæppebombet af vindmøller har et udgangspunkt, som ingen gang har på jord," var det allerede alt for sent.

Debatten kørte nærmest øjeblikkeligt af sporet, og ifølge Aftenposten peger pilen for, hvorfor det var tilfældet, kun et sted hen: Mod Erna Solbergs regering.

"Planen kunne have lidt en bedre skæbne, hvis der var nogen, som havde kæmpet for den og brugt kræfter på at forklare fordelene ved en systematisk indsamling af viden forud for en udbygning. Ingen regeringspolitikere har gjort det synderlig helhjertet," skriver Aftenposten i en leder, hvor det i relativt utvetydige vendinger bliver skrevet, at regeringen trak følehornene til sig i det øjeblik, at det blev klart, at der var tale om en politisk tabersag.

Erna Solberg sagde i torsdags, at planen blev lagt væk netop på grund af den store virak.

"Det var meningen, at det skulle være et konfliktdæmpende tiltag, og det har det ikke været med de svar, som vi har modtaget. Derfor er planen, at vi lægger den nationale ramme væk og siger, at vi ikke skal have nogen national ramme," sagde Erna Solberg til NRK i torsdag.

Vindenergi som supplement

NVE vurderer, at strømforbruget i Norge kommer til at stige fra 136 til 159 TWh frem mod 2040. Spørgsmålet om hvor den ekstra strøm skal komme fra, er der fortsat åbent.

Sikkert er det dog, at hvis Norge ønsker at gå udenom vindenergi, kan de 23 ekstra TWh blive en bekostelig affære. Ifølge NVE's elmarkedsanalyse, der udkom i onsdags, vil elpriserne ved en stor udbygning af vind, være 20 pct. billigere, end hvis udbygningen er lav.

Med andre ord, vindmøller er svære at komme udenom, hvis en grøn omstilling og elektrificering skal realiseres, uden at det bliver en alt for bekostelig affære. Ifølge energiministeren kan vindenergi dog ende med ikke at blive den dominerende energiform i udbygningen frem mod 2040, men derimod blive et alternativ.

"Vi har brug for mere energi, som vi bruger på stadig flere områder. Men vi har, og det vil vi også have i de kommende år, et eloverskud. Derfor handler det om at tage kloge valg, hvor der balanceres et hensyn til naturen. Vindenergi kan være et alternativ," sagde energiminister Kjell-Børge Freiberg under Debatten.

Norsk vindbranche: Stramninger er ren symbolpolitik

Vandkraft giver dobbelt så meget til kommunekassen som vind

Norges største vindpark står nu klar efter samisk rensdyrslagsmål

Vindbranchen dokumenterer økonomiske gevinster efter folkelig modvind

Lav udbygning af vind fører til højere strømpriser

Ny analyse: Folkelig modstand kan forstene udbygning af vind

Vindbranchen dokumenterer økonomiske gevinster efter folkelig modvind

Norge dropper plan for udbygning af vind efter politisk stormvejr

Indledende høringssvar viser massiv modstand mod landvind i Norge