Vandkraft giver dobbelt så meget til kommunekassen som vind

De norske kommuner modtager 4,1 øre per kWh for vandkraft, mens de blot modtager 1,9 øre per kWh for vind. Oppositionen vil derfor beskatte vind hårdere, men regeringen afviser.
Jørgen Næsje, viceminister i det norske finansministeriet, afviser at beskatte vindenergi hårdere. | Foto: Foto: Rune Kongsro
Jørgen Næsje, viceminister i det norske finansministeriet, afviser at beskatte vindenergi hårdere. | Foto: Foto: Rune Kongsro

De norske kommuner svømmer i afgiftskroner fra vandkraft, mens vindkraft lader stå til som den vindblæste fætter.

For hver kWh, som bliver produceret på et vandkraftværk, ryger der nemlig 4,1 øre i kommunekassen, mens der blot ryger 1,9 øre i kommunekassen for hver kWh produceret ved vindkraft.

Det kan norsk TV 2 dokumentere i samarbejde med Senter for undersøkende journalistikk.

Prisforskellene har baggrund i skatter og afgifter. En kommune med en vindpark kan udelukkende skrabe ejendomsskatter ind, mens vandkraftværkerne udover ejendomsskat skal betale naturressourceskat og koncessionsafgift. Derudover kan kommunen købe en del af strømmen fra vandkraftværkerne via en aftale om koncessionsel for derefter at sælge den videre for profit.

Alt i alt gør det vindkraft væsentlig mindre attraktiv for de norske kommuner end vandkraft.

Oppositionen vil beskatte hårdere

Afdækningen af beskatningen kommer samtidig med, at en ny handlingsplan er blevet blankt afvist af størstedelen af norske kommuner. Det har startet en debat om, hvorvidt vindkraft skal beskattes hårdere i takt med, at branchen bliver mere moden.

Socialistisk Venstreparti, den norske pendant til SF, og Arbeiderpartiet, Norges svar på Socialdemokratiet, er åbne for at beskatte vindkraft hårdere ved eksempelvis at indføre en naturressourceskat.

Regeringen er dog afvisende.

"Vi kan ikke beskatte vindkraft så hårdt, at man beskatter dem out of business," siger viceminister i finansministeriet, Jørgen Næsje fra Fremskrittspartiet, der er den norske pendant til Dansk Folkeparti, til TV 2.

Det står i kontrast til vindbranchen, der i form af Norwea advokerer for hårdere beskatning og som udgangspunkt bakker op om venstrefløjens forslag.

Unge norske ledere har lav tiltro til olieindustriens fremtidige dominans

Norges største vindpark står nu klar efter samisk rensdyrslagsmål

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også