Enormt uudnyttet eksportpotentiale i energibranchen

Regnedrengene i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD forudser, at udviklingslandene skruer massivt op for investeringer energiproduktion og energiinfrastruktur.
Det skal danske virksomheder være klar til at udnytte mener GoGlobal-gruppen, der er en sammenslutning af EksportKreditFonden (EKF), Eksportrådet, Danida og Investeringsfonden for Údviklingslande, IFU.
"Det er et stort skridt at tage udover vante rammer og det trygge europæiske og danske marked, men det er bare nødvendigt for at sikre en fremtidig bundlinje at komme ud på de her markeder," siger senior investeringsrådgiver i IFU Anders Nellemose til EnergiWatch med henvisning til de triste vækstudsigter i Europa og USA.
Konsulent: Massive globale investeringer i cleantech på vej
Analytiker: Stor kinesisk vindeksport har lange udsigter
DI: Energi-eksporten bremses af EU-barrierer
Nellemose, som sidste år skiftede til IFU fra en stilling som chefstrateg i Danske Bank, opfordrer virksomhederne til at alliere sig med partnere, der i forvejen kender markedet godt.
Godt vindsamarbejde
GoGlobal-gruppen er sat i verden for at få hjælpe danske virksomheder med at starte virksomhed eller etablere eksportaftaler. Samarbejdet dækker over både rådgivning og finansieringsmuligheder.
I Eksportrådet fortæller chefkonsulent Jakob Linulff, at dansk vindindustri allerede nu har nydt godt af samarbejdet med afrikanske kontrakter i milliardklassen.
"Vi har hjulpet dansk vindindustri med at få ordrer flere steder i verden i de senere år. Eksempelvis i Sydafrika, der sidste år udbød 1200 megawatt, hvor over halvdelen af kontrakterne gik til danske leverandører," siger han.
Se de ti største aftagere af dansk energiteknologi
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her
Flere støtteprojekter i gang
Også i Danida, som er det område under Udenrigsministeriet der varetager Danmarks udviklingssamarbejde, mærker afdelingshef Line Brøgger Kjærgaard interessen for danske løsninger i de mere eksotiske dele af verden.
"Vi har oplevet en stigende efterspørgsel efter støtte til ”grønne” partnerskaber mellem danske virksomheder og partnere i udviklingslande. Vi støtter i øjeblikket bl.a. vindfarme i Vietnam, Tanzania, et biomasseprojekt i Kenya, energibesparende løsninger i Indonesien og Bangladesh og udbredelse af solceller i Tanzania," siger hun og tilføjer, at Danida Business Finance f.eks. har finansieret en række vindmølleprojekter, bl.a. en 120 MW vindpark.
Store beløb
Der er store beløb at hente for de danske virksomheder, der har mod på udlandseventyr.
Ud af EksportKreditFondens samlede engagement udgør vind med 39 godt halvdelen af den samlede pulje, men investeringer i andre former for vedvarende energi udgør omkring fire milliarder kroner.
Samtidig havde IFU havde ved udgangen af 2012 investeret ca. 9 milliarder kroner fordelt på 750 selskaber i 85 udviklingslande.
Ifølge Anders Nellemose giver samarbejdet om rådgivning og finansiering gode muligheder for vækstsultne virksomheder. For det er ikke nemt at etablere sig på verdens vækstmarkeder, siger han.
"Det er vanskeligt. Man skal normalt være udstyret med dybe lommer, en høj grad af tålmodighed og være indstillet på, at det bliver dyrere og tager længere tid end forventet, men så bliver afkastet også så meget større".
Nedenstående grafik illustrerer, hvor væksten i energiproduktion kommer til at ligge fremtiden. Den voldsomme vækst er oplagt at udnytte, mener GoGlobal-parterne, som i denne uge er til stede på Energy Europe konferencen i Bella Centeret.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch