Analytiker: Stor kinesisk vindeksport har lange udsigter
Kinesiske vindmølleproducenter har tidligere fokuseret meget på hjemmemarkedet, men siden 2010 er en stadig større andel af ‘made in China’-møllerne blevet eksporteret.
I 2010 blev blot 5,2 pct. af de kinesiske vindmøller solgt uden for landets grænser, mens tallet steg til 15,4 pct. i 2012.
Det viser tal fra MAKE Consulting, som Vindmølleindustrien har regnet på.
Ifølge senioranalytiker hos Alm. Brand Markets, Michael Friis Jørgensen, er årsagen en kombination af især to ting.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her
Det kinesiske hjemmemarked er skrumpet, efter at der i mange blev opstillet vindmøller, som ikke kunne sluttes til elnettet. Derfor tvinges producenterne uden for landets grænser. Og der har de kinesiske producenter den fordel, at de har solid finansiering i ryggen.
"Der er ingen tegn på, at de kinesiske projekter er ‘bankable’. De har finansieret de projekter, de har eksporteret, og dermed er det ikke en blåstempling af kinesisk teknologi. Uden finansiering er de ikke konkurrencedygtige. På 3-5 års sigt er det selvfølgelig et større spørgsmålstegn," siger Michael Friis Jørgensen.
Dansk vindindustri trodser krisen
Han fortæller, at det især er i USA og på ‘emerging markets’, at de kinesiske producenter prøver lykken, men at han stadig mangler at se et stort kinesiske projekt, der er blevet eksternt finansieret.
Prisfordel mindre på eksportmarkederneI Kina lider producenterne under et massivt prispres, men Michael Friis Jørgensen mener ikke, at det giver de kinesiske selskaber nogen stor fordel på eksportmarkederne.
“Når tingene skal transporteres fra Kina, så falder konkurrencefordelen. Vestas kan også producere billigt i Kina, men der er kæmpe transportomkostninger. Spørgsmålet er, hvor konkurrencedygtige de kinesiske producenter er, når man indregner transportomkostningerne og ser på, hvilken teknologi de leverer.”
Han ser ingen tegn på, at kineserne “kommer væltende”, som han formulerer det. Men der er grund til at holde øje med kinesiske producenter som Goldwind, Sinovel, Mingyang og United Power, der alle var i top 10 over de vindmølleproducenter, der opstillede flest MW i 2012.
Brasilien overvejer importforbud af vindmøller
“Man har set i andre brancher i industrien, at de pludselig er kommet på højde med vestlige virksomheder,” siger Michael Friss Jørgensen og nævner jernbane-industrien som et eksempel.
Han forventer, at incitamentet for kinesiske producenter til at søge udenlands er mindre i år end i de forgangne to.
"Det kinesiske hjemmemarked ser ud til at blive kraftigt forbedret i år. Derfor kan Kina rette fokus mere mod hjemmemarkedet. Der er igen åbnet op for kinesiske støtteordninger efter problemer med en enorm overkapacitet, som betød, at markedet i specielt 2012 dykkede."
Analytiker: Underligt aggressive mål fra GE