Konsulent: Massive globale investeringer i cleantech på vej

Det er tørre tider for cleantechbranchen, men en stor investeringsbølge venter, siger direktør i det multinationale konsulenthus Cleantech Group.
Foto: Haldor Topsøe
Foto: Haldor Topsøe

Den økonomiske krise har gjort rigtig ondt på den grønne sektor, som har oplevet et voldsomt fald i investeringslysten. Men selvom tiderne er triste for cleantech og 2013 ser sløjt ud, er der bedring på vej, siger Richard Youngman, direktør i konsulenthuset Cleantech Group til Mandag Morgen.

”Den næste investeringsbølge i cleantech tegner til at blive endnu større end den nuværende,” siger Richard Youngman, der er direktør i den europæiske afdeling af konsulentvirksomheden til Mandag Morgen.

Cleantechens vindere og tabere  

Cleantech-investeringer kræver tålmodighed

Haldor Topsøe aflyser royal fejring af sig selv 

Ifølge Youngman vil de fremtidige bølge af investeringer i cleantech været båret frem af flere men mindre projekter, hvor finansieringen i høj grad vil komme fra virksomheder og forskellige venture- og vækstfonde. De vil typisk være forholdsvis kortsigtede og mindre kapitaltunge end normalt, hvilket vil bryde med den traditionelle tendens i branchen.

2012 var et år med meget store fald i investeringerne i vedvarende energi. Ifølge Mandag Morgen viser tal fra Bloomberg, at investeringerne sidste år faldt med 11 pct. fra 2011 til 2012 og tendensen er fortsat i 2013, hvor investeringerne de første tre måneder har været lavere end i noget andet kvartal de sidste fire år.

Samtidig faldt investeringer fra venturefonde i nystartede cleantechvirksomheder med 30 pct. sidste år.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Foto: Ingrid Riis /reel

Vindmølleudbygningen går i minus i 2023

For abonnenter