Tirsdag den 14. maj 2019 sad en 30-årig norsk mand bag rattet på sin bil et stykke væk hjemmefra.

Han bor nemlig i Trondheim, men denne dag er han på øen Hitra. Der er kun 150 km mellem de to byer, men de smalle bugtede veje langs fjorden, som skærer sig gennem klipperne, betyder, at turen tager to og en halv time.

Hitra er den sidste ø, før ankomsten til den efterhånden så famøse ø Frøya. På Frøya bygger Stadtwerke München og Trønderenergi en vindpark på beskedne 60 MW. Beskeden i den forstand, at opmærksomheden på parken i høj grad overstiger størrelsen.

Det var her, at de første større vindprotester i Norge tog til fra 2018, og lokationen er blevet ground zero for vindmodstanden i Norge med jævnlige demonstrationer, sabotageaktioner mod maskineri. For halvanden måned siden stod en gravemaskine ved byggeriet i flammer som resultat af en påsat brand.

På sociale medier har debatten om vindmøller ligeledes raset. Protestgruppen "Nei til vindkraftverk på Frøya" har 12.000 medlemmer og på siden kaldes vindudbygningen ofte for grov kriminalitet og aktionerne mod byggeriet hyldes. På Twitter minder meningsudvekslingerne mellem brancheorganisationen for vind, Norwea, og diverse protestgrupper oftere om et skænderi mellem forsmåede ungdomskærester end en saglig dialog.

Den 30-årige mand var hyppig deltager i disse udfald mod vindkraft på sociale medier, og denne dag i maj sidste år bliver han det foreløbige højdepunkt i spændingerne mellem vindmodstandere og energiselskaber i Norge. Ifølge ham selv var han vej til en demonstration mod vindenergi på Frøya, da han så Trønderenergis logo, et uendelighedstegn i grå og grøn, på en anden bil.

Her divergerer forklaringerne sig, så lad os tage udgangspunkt i rettens ord, der er understøttet af videomateriale. Den 30-årige mand følger efter bilen fra Trønderenergi, der føres af en kvindelig ingeniør fra selskabet. Han kører tæt efter hende, overhaler hende, bremser hårdt op, slingrer foran hende og fortsætter videre i høj fart.

Kvinden er skræmt og bliver bekymret, da hun ser bilen ved næste afkørsel, hvor den afventer hende. Hun ringer derfor til politiet. Men mens hun ringer til politiet, gasser han op og accelerer imod hende på kollisionskurs, for blot i sidste sekund at bremse op og skifte kørselsbane.

I retten i Fosen blev manden for en måned siden dømt 75 dages ubetinget fængsel og frakendt kørekortet i seks måneder. Han har dog anket sagen. I dommen står der, at handlingen var motiveret af vindkraftudbygningen på Frøya, og ifølge NRK var han medlem af Motvind.

Han er dermed den første i Norge, som er dømt for et voldeligt angreb i relation til vindudbygningen i Norge.

Motvind: Pure opspind

Hovedorganisationen for vindmodstanden i Norge, Motvind, benægter dog på det pureste, at manden er medlem.

"Jeg har tjekket i medlemsregisteret, for jeg får jo navnene på alle de folk, der er mistænkt i sådanne uacceptable aktioner, og han har aldrig været medlem hos Motvind," siger generalsekretær i protestorganisationen, Rune Haaland:

"Og hvis han havde været medlem, var han blevet ekskluderet med det samme. Der er en grund til, at vi har så stor succes, og det er, at vi ikke tager hærværk i brug under nogen omstændigheder," siger han.

Adm. direktør for Norwea, den norske brancheorganisation for vindenergi, har i EnergiWatch tidligere sammenlignet vindmodstandere med de gule veste i Frankrig, der har hærværk som en fast del af repertoiret og hvis demonstrationer ofte ender voldeligt.

Motvind fokuserer på fredelige demonstrationer, politisk dialog og den juridiske vej, understreger generalsekretæren.

"Den slags voldelige aktioner er fuldstændig uacceptable. Det tager vi stærkt afstand fra, og det er meget trist, at der er folk, som gør disse ting," slår han fast.

Der er dog også noget lorent ved sagen, siger han.

"Men det er jo også en diskutabel sag. Han kom eksempelvis ikke fra Frøya. Der har nok været tale om en person med en svag psyke. Desperate folk kan drives til at gøre desperate ting i desperate tider".

Søde gamle kaffedrikkende strikkedamer

Rune Haaland tager gentagne gange afstand fra de mange eksempler på hærværk, som der har været i forbindelse med byggeriet på Frøya og siger, at det intet har med Motvind at gøre. Men han anerkender, at hændelserne er direkte knyttet til vindmodstanden, hvor debatten nu er så ophedet, at folk tyer til selvtægt, som han beskriver det.

"Men der er også mange små ting, som bliver gjort til store ting. Der var rygter om, at anlægsmaskiner var blevet smurt ind i ekskrementer. Det havde jo ikke hold i virkeligheden. Jeg kan også have min tvivl om, hvorvidt omfanget af hærværk er så voldsomt, for hvis det var, så måtte det da være simpelt for politiet at stoppe det," siger Rune Haaland.

Han mener heller ikke, at Motvind kan tages til indtægt for vindmodstanderes gerninger, hvis de ikke er medlem af organisationen.

"Vi demonstrerer, og hvis du ser på demonstranterne, så er der for det meste tale om søde gamle damer, som sidder og strikker, mens de drikker kaffe af termokander. Vi har simpelthen ikke folk, som tager del i den type aktioner. Vi bliver ofte beskyldt for hærværk, men det er simpelthen ikke rigtigt," siger Rune Haaland.

Frøya vindpark forventes at stå klar mod udgangen af 2020.

Vindentusiasten blev modstander: "Det norske folk er i sorg"

Vindmøller får tv-signalet til at ryge i Norge

Påsat brand ved norsk Vestas-park

Nye norske vindmøller skal betale mere skat og være lavere

Afgående energiminister varsler energipolitisk krig mod regeringen 

Vindmodstander fængslet for angreb mod ansat ved skandalepark

Norge dropper plan for udbygning af vind efter politisk stormvejr

Norsk vindbranche: Stramninger er ren symbolpolitik