Hvis Rune Haaland tænker tilbage, stod han på den anden side af den verserende konflikt i Norge.

Han var med til at stifte miljøorganisationen Bellona i 1986, som er en idealistisk bevægelse, der arbejder for mere vedvarende energi. Konkret husker han en episode fra 1996, da han var fagchef i Bellona og havde som sin fremmeste opgave at få kickstartet en vindmøllerevolution i Norge.

"Jeg var vældig stor fortaler for vindenergi. Jeg havde i sin tid besøg af Vestas og flere norske energiselskaber for at diskutere, hvordan man fik vindparker i Norge. Jeg var forbi Vestas i Danmark, hvor jeg så den første prototype på en mølle på 1 MW. Jeg syntes simpelthen, at den så helt fantastisk flot ud," siger han til EnergiWatch.

Men der løber meget vand gennem åen i løbet af 25 år, og undervejs har det ramt en forgrening. Bellona arbejder stadig indædt for mere vedvarende energi, mens Rune Haaland i dag er generalsekretær i Motvind og er spydspidsen i modstanden mod vindmøller i Norge.

Motvind blev etableret september sidste år som en samling af en lang række lokale græsrodsbevægelser og havde allerede fra dag et over 5.000 registrerede medlemmer. Ved årsskiftet var antallet vokset til 8.000, og ifølge Rune Haaland er antallet nu nærmere 10.000.

Motvind har vind i sejlene. Modstanden kulminerede foreløbigt kort tid efter Motvinds dannelse med, at regeringen skrinlagde den nationale rammeplan for udbygningen af vind.

Norge dropper plan for udbygning af vind efter politisk stormvejr

"Det var meningen, at det skulle være et konfliktdæmpende tiltag, og det har det ikke været med de svar, som vi har modtaget," sagde statsminister Erna Solberg i den forbindelse.

Landesorg

Men ifølge Rune Haaland er skaden allerede sket. Han mener, at Norge står midt i en form for nationalt traume påført af vindudbygningen.

"Vi er blot fem mio. mennesker i Norge, men vi har mere natur end resten af Europa tilsammen. Vi befinder os i øjeblikket i en choktilstand. Det norske folk er i sorg over tabet af den nære natur," siger han.

Og adspurgt om problemerne med vindmøller starter en længere talestrøm, hvor Rune Haaland kommer forbi både potentielle helbredsrisici, tabte naturområder, truslen mod dyreliv, juridisk legalitet, ødelagt nattesøvn, lavfrekvens støj og offentlige gaver til udenlandske selskaber i form af skattefordele og statsstøtte.

Onderne ved vindmøller er mange, mener Motvind. Problemets rod er dog enkel, siger Rune Haaland.

"Alting er blevet meget større. Nu har vi møller på op til 200 meter, som troner over fjeldet. Miljøkonsekvenserne er dermed også blevet meget mere dramatiske. Især i et land som Norge, hvor typografien egentlig overhovedet ikke passer til vindmøller. Det er faktisk helt utroligt, hvordan nogle af disse byggerier er blevet realiseret," siger Rune Haaland:

"Der findes steder, hvor der står en mølle på en fjeldtop, og så er der bygget en vej til at transportere de enorme vinger til den næste fjeldtop. Højden på vejen får den nærmest til at ligne en dæmning til et vandkraftværk. Det er ganske voldsomt".

Myten eller historien om strømoverskuddet

Rune Haaland er ikke vokset fuldstændig fra sin ungdoms forkærlighed for vindmøller.

"Jeg forstår så udmærket de miljøorganisationer, som ønsker mere vedvarende energi. Det gør jeg," siger han og vender tilbage til et evindeligt spørgsmål i diskussionen om norsk vindenergi: Spørgsmålet om det norske overskud af strøm:

"Realiteten er bare, at vi har rigeligt med vedvarende energi, og der er stadig rigtig meget at hente ved at opgradere eksisterende vandkraft."

Traditionelt set har Norge været nettoeksportør af strøm. Sidste år var første gang i et årti, at Norge importerede strøm, og der var tale om beskedne 0,1 TWh.

Norges Vassdrags- og Energidirektorat (NVE) har dog tidligere peget på, at i takt med elektrificeringen af samfundet vil Norges strømforbrug stige fra lige over 130 TWh til 157 TWh i 2035.

Potentialet for opgradering af vandkraftværker i Norge er der ganske stor uenighed om. NVE har tidligere meldt et potentiale om 6 TWh ud, mens professor ved Norges tekniske universitet NTNU, Leif Lia, tidligere har peget på 20-30 TWh og industrien ofte ligger på omkring 10 TWh.

"Vi har i øjeblikket et stort strømoverskud, og jeg tror ikke, at vi får behov for så frygtelig meget mere strøm i fremtiden," siger generalsekretæren.

Bygge klogere

Det chok, som Rune Haaland beskriver nordmændene som værende i, er også et resultat af den ketchupeffekt, vindudbygningen er kommet med. I løbet af 2019 var lige knap 2 GW landvind i gang med at blive bygget udover de eksisterende 1,7 GW.

"Tolerancen for teknologien er ikke så frygtelig stor mere, men der må gerne bygges mere. Det skal bare gøres klogere, hvor det ikke i samme grad påvirker mennesker, natur og dyr. Der findes masser af teknologier, som kan høste vind uden så store indgreb som i dag. Man kan eksempelvis bygge mindre møller langs vejene eller vindmøller, som drejer på en horisontal akse," siger Rune Haaland.

Men grunden til, man ikke gør det i dag, er jo, at det ikke kan betale sig. Så når du siger bygge klogere, vil det vel de facto resultere i, at der ikke vil blive bygget vindmøller i Norge?

"Det er jeg ikke enig i, men overordnet set tror jeg heller ikke, at tiden er inde til store centraliserede parker. Der er andre løsninger, som er bedre, for de store møller er jo på ingen måder uproblematiske. De ødelægger ens søvn, når man bliver bombarderet med støjen, og det er jo en reduktion af livskvaliteten. Samtidig er der mange medicinske udfordringer med lavfrekvens støj, som ikke er blevet belyst tilstrækkeligt endnu," siger Rune Haaland:

"Jeg tror ikke, at vi stadig bygger vindmøller om ti år," siger Rune Haaland og understreger, at det også gerne må stoppe tidligere.

For at hjælpe det på vej, har Motvind nu hyret en advokat for at forberede søgsmål mod vindprojekter. Ifølge Rune Haaland forventer Motvind i løbet af foråret at igangsætte mellem 5-7 retssager mod projekter for at stoppe dem.

Årsagerne til retssagerne spænder ifølge Motvind bredt og dækker over bl.a. støjgrænser, rensdyrdrift, naturindgreb og brud på forvaltnings- og Grundloven.

Afgående energiminister varsler energipolitisk krig mod regeringen 

Vindmodstander fængslet for angreb mod ansat ved skandalepark

Norge vil indføre restriktioner på møllehøjder

Norge dropper plan for udbygning af vind efter politisk stormvejr

Forsøg på opkøb af omstridt vindpark slår fejl

Norsk vindbranche: Stramninger er ren symbolpolitik

Indledende høringssvar viser massiv modstand mod landvind i Norge