Det norske vassdrags- og energidirektorat (NVE) afleveret sine anbefalinger til stramning af reglerne for vindmøller, som det blev formuleret sidste efterår af daværende energiminister, Kjell-Børge Freiberg, da rammeplanen for vindudbygning blev skrinlagt.

Nu er anbefalingerne landet, og i korte træk kan de opsummeres til mere lokal forankring, bedre mulighed for at stoppe byggerier og lavere vindmøller.

Ud af NVE's 24 forslag, er det dog værd at fremhæve især fem forslag.

1: Hurtigere igangsættelse

Industrien vidste, at den ville komme: Vindparker skal være i drift senest fem år efter, at tilladelsen er givet. Politikere har flere gange fremhævet det som et nøglepunkt, da den lange dvaletid kan skabe uro blandt lokalbefolkningen.

En anden årsag er vindpark Frøya, der står som et mikrokosmos over den norske vindmodstand med både sabotage, overfald og mange protester. Det er også en park, hvor der fra ansøgning til byggeri af park gik 15 år.

Det har politikere af flere omgange sagt skal være umuligt, og nu foreslår NVE det altså også.

2: Grænse for møllehøjde

En årsag til den lange proces i Frøya var, at Trønderenergi og Stadtwerke München ønskede at opsætte færre, men kraftigere møller. Den tilladelse blev givet i 2012 og resultatet blev 180 meter høje møller. Eller "monstermøller", som kritikere kalder dem.

Sådanne overraskelser skal ifølge NVE være fortid ved, at der i tilladelser med utvetydige vendinger indskrives, hvad den maksimale højde må være på.

3: Flere penge til kommunen

En ændring, som industrien sandsynligvis vil bakke op, er forslaget om flere penge til kommunerne gennem en naturresourceskat.

Allerede før rammeplanen blev skrinlagt var appetiten på mere vindenergi ret begrænset for kommunerne. En årsag hertil kunne være, at vindparker ikke nødvendigvis er et særlig stort tilskud til kommunekassen. Eksempelvis får en kommune tre gange mere for hvert kWh time som vandkraft producere i forhold til vindenergi, har NVE tidligere dokumenteret.

Derfor forslår NVE nu en naturresourceskat, arealafgift eller lignende. NVE understreger dog, at de ikke har fagkompetencer til, hvordan en skat skal gennemføres eller udformes.

Det sidste kan være vitalt for industriens opbakning. Organisationer som Norwea har tidligere støttet flere afgifter til kommunen, men betingelsen har som oftest været, at der ikke samlet set skal betales mere i skat og afgifter. Eller sagt med andre ord, vindindustrien vil betale mere til kommunen og mindre til staten.

4: Tidligere afslag

Et af de mere konkrete forslag er, at det skal indskrives i energiloven, at det skal være muligt at give afslag tidligere i processen.

Ifølge NVE vil det give et bedre ressourcebrug, da det sikrer, at der ikke bruges krudt på dødfødte projekter, som alligevel vil strande til senerehen.

Derudover, bemærker NVE, vil en sådan lovændring bane vejen for en eventuel kommunal vetoret, hvilket er noget, som Fremskrittspartiet advokerer heftigt for og som eksisterer i Sverige til industriens store fortrydelse.

5: Lokal forankring

Det forslag, som NVE selv beskriver som det mest omfattende, er mere eller mindre en omkalfatring af tilladelsesprocesserne for nye parker, der skal sikre en bedre lokal forankring.

Der er tale om et system, hvor fylker eller regioner skal behandle sagerne og gennemføre høringer. Dermed fragmenteres godkendelsesprocessen, som tidligere har været centraliseret på nationalt plan. Håbet for NVE er, at dette punkt kan være den spirituelle arvtager for den skrinlagte rammeplan, der måtte lade livet sidste efterår.

Alle 24 forslag kan læses her.

NVE har nu overdraget rapporten til regeringen, som skal udvælge forslag og foretrukken implementering.

Equinor laver aftale om ammoniak-fartøj

Politisk flertal smuldrer bag britisk strømkabel