Lykketoft afviser Thornings solcelle-ønske

Helt i orden at Rigsrevisionen tjekker solcellesag, siger Folketingets formand efter møde i Folketingets præsidium.
Mogens Lykketoft (S) og Helle Thorning Schmidt (S)
Mogens Lykketoft (S) og Helle Thorning Schmidt (S)
AF KAARE SØRENSEN, JYLLANDS-POSTEN

Rigsrevisionen kan fint fortsætte med at undersøge den såkaldte solcellesag.

Det kan intet forhindre.

Sådan lyder det fra Folketingets præsidium.

Og dermed afviser præsidiet fuldstændigt et meget omtalt brev fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), finansminister Bjarne Corydon (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og socialminister Annette Vilhelmsen (SF), der alle først ønskede en "principiel" diskussion om undersøgelserne af det såkaldte "lovforberedende arbejde".

Regeringen giver sig i solcellesagen

Thorning og Løkke mundhugges om solceller

Vil ikke give karakterer

Folketingets Formand kan ikke selv mindes, at han nogensinde har set et brev fra regeringen af denne karakter, men han afviser at uddele en såkaldt 'næse' til regeringen for brevet og forsøget på at holde oplysningerne om solcellesagen tilbage.

"Jeg vil ikke give mig af med at give karakterer til nogen," sagde Lykketoft på et kort pressemøde på formandens kontor på Christiansborg.

I brevet retur til Thorning og resten af regeringstoppen afviser Mogens Lykketoft, at han overhovedet har "instruktionsbeføjelser" over for Statsrevisorerne i sagen.

Thorning afviser beskyldninger i solcellesag

Solcellebrev fra regeringen undrer eksperter

Fortræffeligt

Folketinget vil dog - på et senere tidspunkt og altså efter solcellesagen - tage en diskussion om arbejdsforholdene mellem Rigsrevisionen og Folketinget.

Det vil ske i form af en "drøftelse," der dog ikke er nærmere aftalt endnu.

"Jeg synes, at vi har landet sagen meget fortræffeligt," sagde Mogens Lykketoft.

Topministre skal ristes om brev i solcellesag

Mindst fire tilfælde

Et notat fra Folketingets såkaldte lovsekretariat har gennemgået mindst fire tilfælde, hvor Rigsrevisionen tidligere har gennemgået det såkaldte lovforberedende arbejde

Det drejer sig om sagerne om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter fra 2011, om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere fra 2007, om viden om effekter af de sociale indsatser fra 2007, og om telefonsektorens udvikling og statens salg af aktier i Tele Danmark A/S tilbage fra 1997.

"Det gælder for alle de omtalte sager, at Rigsrevisionen forholdsvis indgående har undersøgt det arbejde, som centraladministrationen udfører i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget," skriver lovsekretariatet i brevet.

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også