Regeringen vil forhindre indsigt i solcellekoks

Regeringen mener ikke, at Rigsrevisionen bør undersøge det lovforberedende arbejde i den omstridte solcellesag og protesterer til Folketingets formand.
Foto: KREUTZMANN NANNA
Foto: KREUTZMANN NANNA

I forsommeren måtte klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) indkassere en næse i den såkaldte solcellesag for at have overset adskillige huller i solcelleloven og fejlinformeret Folketinget. Siden pudsede Statsrevisorerne Rigsrevisonen på sagen for at finde ud af, hvordan hullerne i støttelovgivningen kunne opstå.

Rigsrevisionen skal bl.a. undersøge, om Klima- Energi- og Bygningsministeriet har gjort det lovforberende arbejde godt nok, men nu går toppen af regeringen ind i sagen og siger, at den ikke ønsker, at den del af undersøgelsen skal gennemføres, skriver Berlingske.

"Det her er et område, som Rigsrevisionen ikke normalt beskæftiger sig med," siger finansminister Bjarne Corydon (S) til avisen.

Solcellesag: Rigsrevisor har tidligere undersøgt lovproces  

Rigsrevisionen skal undersøge solcellesag

Næse til Lidegaard

Efter hans mening er det problematisk, at Rigsrevisionen skal vurdere arbejdet, inden et lovforslag er fremlagt, fordi Rigsrevisionen på den måde bliver "normsættende" for det lovforberedende arbejde. Samtidig argumenterer regeringen med, at det rejser "grundlæggende spørgsmål om forholdet mellem regeringen og Folketinget - og om Rigsrevisionen som kontrolinstans under Folketinget," refererer avisen fra brevet.

I stedet mener regeringen, at det altid er ministeren i det pågældende ministerium, som i sidste ende må beslutte, om han eller hun vil fremsætte et lovforslag og herefter stå på mål for det.

Derfor har Bjarne Corydon sammen med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og socialminister Annette Vilhelmsen (SF)  sendt et brev til Folketingets formand Mogens Lykketoft og bedt ham vurdere, hvorvidt Rigsrevisionen skal kulegrave den del af den omstridte solcellesag.

Samtidig fortæller lader regeringen forstå, den ikke har i sinde at bidrage til undersøgelsen på det område, hvis ikke Folketinget "henvender sig til regeringen de med ønsker, som det måtte have til lovforberedelsens tilrettelæggelse," skriver avisen.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også