Dansk forskning viser vejen til at blive CO2-neutral – men ingen vil lytte

Klimaløsninger står højt på politikernes dagsorden, men når forskere udvikler nye ideer, lytter ingen efter, lyder kritikken.
Billede fra Folkets Klimamarch 2019, Christiansborg Slotplads. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Billede fra Folkets Klimamarch 2019, Christiansborg Slotplads. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF VIDENSKAB.DK FORMIDLET AF RITZAU

Mens Danmarks førende politikere forsøger at finde ud af, hvordan man skærer 70 procent af landets CO2-udledning, har forskere fra Aalborg Universitet beskrevet, hvordan byer kan blive CO2-neutrale. Det skriver Videnskab.dk.

Metoden er testet i Sønderborg og beskrevet i en videnskabelig artikel, som kan læses gratis i online-tidsskriftet Energies.

Opskriften er dermed tilgængelig for landets politikere og embedsmænd – men umiddelbart har ingen centrale personer eller organisationer tænkt sig at dykke ned i forskningen.

Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) melder pas til at kommentere, og meldingen fra klimaminister Dan Jørgensens (S) kontor til Videnskab.dk lyder, at det må være en opgave for Energistyrelsen.

Men fra Energistyrelsen lyder det, at man ikke har ressourcer til at læse og kommentere forskningsartikler, ligesom det ikke er styrelsens opgave at forholde sig til dem.

Tilbage står, at danske forskere har lavet et stykke arbejde, som kunne være et vigtigt bidrag til Danmarks grønne omstilling – men at ingen centrale beslutningstagere umiddelbart kommer til at bruge det til noget.

På Danmarks Tekniske Universitet forsker Kristian Borch i blandt andet konfliktløsning, ledelse og hvordan ny teknologi og nye ideer bliver modtaget. Han har ikke været med til at lave det nye studie.

Kristian Borch er bekymret for, at Danmark lige nu mangler et led, som sørger for at følge op på vigtig forskning, som skal bæres fra universiteterne ud i den omgivende verden.

"Forskere kan lave en model og teste den – og så må andre tage over. Men vi har det problem i Danmark lige nu, at ingen tager over. Tidligere ville sektorforskningsinstitutionerne gøre det, men det bindeled har vi simpelthen ikke mere. Det er meget svært at se, hvem det skulle være," siger Kristian Borch, seniorforsker ved DTU Management, til Videnskab.dk.

Frem til 2007 sørgede uafhængige sektorforskningsinstitutioner for, at ny viden om for eksempel fiskeri, transport eller energi blev samlet op, udviklet og givet videre til andre dele af samfundet, om det så var borgere, politikere eller erhvervsliv.

Men i 2007 blev de fleste sektorforskningsinstitutioner lagt sammen med universiteterne, som også har travlt med at løse en masse andre opgaver.

Ifølge et udkast til en tale til en bæredygtighedsfestival i Nordjylland for nylig får Ane Halsboe-Jørgensen en gang imellem beskeden fra statsminister Mette Frederiksen (S) – formentlig med et glimt i øjet – at det er op til forskningsministeren at finde ud af, hvordan Danmark når målet om 70 procent reduktion i CO2-udledning.

"Og så kigger jeg forhåbningsfuldt videre ud på vores forskere og siger: "Den fixer I,"" står der i Ane Halsboe-Jørgensens udkast til begivenheden.

Det har ifølge Videnskab.dk ikke været muligt at få en kommentar til det konkrete studie fra Ane Halsboe-Jørgensen, som gerne vil have mere tid til at sætte sig ordentligt ind i sit ministerområde.

 

(Denne artikel og billedemateriale er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Videnskab.dk)

 

Finansloven vil afsløre første klimatiltag fra regeringen

Parisaftale for dyr: Billigere at holde temperaturstigningerne indenfor 1,5 grader 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også