EnergiWatch

Parisaftale for dyr: Billigere at holde temperaturstigningerne indenfor 1,5 grader

En tredivedobling af solkraft frem mod 2050, konkurrencedygtige brint- og el-lastbiler i 2025 gør det ikke blot muligt at holde temperaturstigningerne inden for 2 grader, men endda rentabelt at holde stigningen inden for 1,5 grader, skriver Statkraft i en ny analyse.

Foto: Ole Martin Wold

En rapport, som udkommer hvert år, fortæller sjældent noget nyt, og en spåmand, der konsekvent ændrer sine forudsigelser, er ikke meget bevendt.

Én undtagelse er dog rapporter om fremtidens energiforbrug, hvor teknologiske landvindinger, styrtdykkende priser på vedvarende energi og stadig mere åbenlyse resultater af klimaforandringer konstant ændrer prognoserne for, hvordan energisammensætningen kommer til at se ud.

Statkrafts Lavutslippsscenario er seneste skud på stammen, og den statsejede norske energikoncerns nyeste rapport er langt mere optimistisk, når det gælder omstillingen til et elektrificeret samfund, end hidtil.

Prisen for omstilling til et elektrificeret samfund bliver faktisk så lav, skriver Statkraft, at politikere bør hælde Paris-aftalens forpligtigelse til at holde temperaturstigningerne inden for 2 grader ift. præindustriel tid ud med badevandet.

I stedet bør verden stile efter at holde temperaturstigningen inden for 1,5 grad af den simple årsag, at det simpelthen er billigere. Men det kræver, at elektrificering acceleres allerede nu, skriver Statkraft.

"Løsningerne på klimaudfordringerne findes, og omkostningerne ved en energiomstilling målrettet en temperaturstigning på 1,5 grader anslåes til at være betydeligt lavere end samfundsomkostningerne ved global opvarmning. Den store udfordring fremover vil være at tilrettelægge og mobilisere en ændring, som sker hurtigt nok til, at den globale opvarmning begrænses til 1,5 grader," konkluderer rapporten, der for første gang kigger helt frem mod 2050.

En del af regnestykket er dog også, at konsekvenserne af klimaforandringerne, og ikke mindst de økonomiske udgifter, står klarere end tidligere.

"Også når det gælder ekstremvejr, er konsekvenserne store. 62 millioner mennesker blev ramt af naturkatastrofer i 2018. 35 millioner mennesker blev påvirket af oversvømmelser, 9 millioner mennesker blev ramt af tørke. To orkaner, Florence og Michael, ramte USA og ødelagde for 49 mia. dollars. Ekstremt vejr har efter flere års nedgang øget hungersnød på verdensplan," konstaterer rapporten og citerer finansieringsinstituttet Morgan Stanley for, at ødelæggelser afstedkommet af klimaforandringer i de sidste to år løber op i 650 mia. amerikanske dollars.

Fremtiden er soleklar

En af de mere opsigtsvækkende forudsigelser i Statkrafts rapport er, solkrafts katapultering fra en plads som marginal energikilde i dag til en dominerende position som verdens primære energikilde i 2050.

Statkraft regner med en tredivedobling af solkraft frem mod 2050, hvilket vil betyde, at solkraft i 2050 vil dække 36 pct. af verdens energiforbrug. Allerede i 2035 regner Statkraft med, at solenergi vil være den primære energikilde på jorden. Til sammenligning regner Statkraft med en ottedobling af vindkraft som i 2050 vil dække 28 pct. af verdens energiforbrug.

Det er den hastigt svindende pris på solkraft, som Statkraft ligger til bund for denne forudsigelse. Prisen er allerede styrtdykket med 90 pct. inden for de seneste 10 år, og energikoncernen forventer, at prisen vil falde yderligere 50 pct. frem mod 2050. Prisen på vind forudser Statkraft vil falde med 40 procent, samt at efterspørgslen på vind vil flade ud omkring 2030.

Statkrafts prognoser inden for sol er en veritabel eksplosion i forhold til uvildige organisationers forudsigelser. Det Internationale Energiagentur (IEA) regner med en nogenlunde flad udvikling inden for sol på niveau med de 100 GW, der installeres i år, frem mod 2050. Til sammenligning regner Bloomberg i deres New Energy Outlook med, at efterspørgslen på sol vil stige fra 100 til 200 GW frem mod 2030, hvorefter efterspørgslen vil svinge mellem 200 og 300 GW fra 2030-2050.

Statkraft regner derimod med en eksponentiel stigning frem mod 2030, hvor der ifølge Statkraft vil blive installeret fem gange så meget solkraft som i dag. Derefter vil efterspørgslen flade en kende ud og lande på en årlig installation af 600 GW solkraft i 2050.

Brint, meget mere end varm luft

Inden for transportsektoren forventer Statkraft, at en revolution er lige på trapperne.

Allerede i 2025 regner de med, at el- og hydrogenlastbiler vil være konkurrencedygtige med deres pendant drevet af diesel, og i 2050 forudser Statkraft, at knap alle nye personbiler og omkring 60 pct. af nye tungere køretøjer vil være drevet af el og brint.

"Brint er dog en relativ dyr energiform, men vi regner med, at samtidig med at ambitionerne stiger, og man sigter efter 90 pct. reduktion i co2-udslip, så kommer de dyrere teknologier ligeledes med ind i billedet," siger analyse- og strategidirektør i Statkraft Henrik Sætness.

En stor del af omstillingen vil ifølge Statkraft blive båret af det frie marked og prisudviklingen inden for vedvarende energi kontra fossile brændstoffer. Men hvis temperaturstigningen skal holdes inden for 1,5 grader og udgifter ved klimaforandringer skal holdes på et minimum, kræver det ifølge Henrik Sætness at både erhverv og policy accelererer udviklingen.

"Skal energimarkederne have succes med at holde sig indenfor 1,5 grader, skal alle tiltag øges, og de skal iværksættes endnu tidligere end planlagt. Vores analyse viser, at 1,5-gradersmålet er opnåeligt, men det haster og vil kræve en betydelig indsats fra både politikere og erhverv," siger Henrik Sætness.

Ifølge Statkraft vil det kræve 1 pct. af verdens BNP at holde temperaturstigningen inden for 2 grader, mens yderligere 1 pct. vil skulle investeres for at holde den inden for 1,5 grader.

Jørgen Mads Clausens saltsats peger i ny retning

Schweizere sælger spansk solstrøm til Statkraft

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere