Renten sænkes og olieprisen falder

Oliepriserne falder for første gang i seks dage, efter at den amerikanske centralbank har sænket renten, men dæmpet forventningerne til flere rentesænkninger. Samtidig afslutter Kina og USA forhandlinger uden synlige tegn på fremskridt.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF RITZAU FINANS

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 64,43 dollar mod 65,00 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 57,90 dollar mod 58,21 dollar onsdag eftermiddag.

Den amerikanske centralbank sænkede renten onsdag, men en lang række rentesænkninger er ikke nødvendigvis på vej, lyder det fra den amerikanske centralbank ifølge Reuters.

"Selv om de bemærkelsesværdigt optimistiske varelagerberetninger skaber en meget opmuntrende baggrund for oliemarkederne, så faldt oliepriserne, da enhver fremsynet pengepolitisk støtte fra den amerikanske centralbank stort set er forduftet," siger Stephen Innes, der er ledende partner hos VM Markets Pte, ifølge Reuters.

De amerikanske varelagre er gået mere ned end forventet, hvilket typisk løfter priserne, skriver Reuters.

Onsdag blev en runde handelsforhandlinger mellem Kina og USA desuden afsluttet. Næste møde er sat til at starte i september.

Bedre andet kvartal og øgede produktionsforventninger løfter Hess

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også