Bedre andet kvartal og øgede produktionsforventninger løfter Hess
![Foto: Carsten Ingemann/MAG / Ritzau Scanpix](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article11527389.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc76gojy7kmc0gpp7wacf.jpg)
Det amerikanske olieselskab Hess Corp kom bedre end ventet gennem sit andet kvartal, og det sender aktien i vejret med et plus på 6,9 pct. - den næststørste stigning i S&P 500 onsdag.
Olieselskabet, der har været blandt de bedste aktier i sektoren i 2019, har besluttet sig for at reducere sine investeringer i år til 2,8 mia. dollar - 100 mio. dollar mindre end tidligere meldt ud - og det modtages positivt i markedet.
Samtidig har selskabet løftet bunden af sit bud på olieproduktionen i år til intervallet 275.000 til 280.000 tønder olie om dagen mod tidligere 270.000 til 280.000 tønder, hvilket ved den nuværende oliepris giver et omsætningsløft på mere end 100 mio. dollar.
Hess kom gennem sit andet kvartal med et justeret underskud per aktie på 9 cent, mens omsætningen landede på 1,66 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på minus 11 cent og en omsætning på 1,53 mia. dollar.
Det justerede nettoresultat blev i perioden på minus 28 mio. dollar mod et ventet underskud på 31 mio. dollar, mens driftsresultatet.
Hess Corp er siden årets start nu steget med knap 75 pct., og det er i oliesektoren kun overgået af Anadarko, der er ved at blive købt op af Occidental Petroleum, ifølge Bloomberg News.
Hess i nyt stort milliontab fra drift af Nordsø-felt
Dansk helikopterselskab i nyt milliontab
Ingen ny aktivitet på dansk sokkel: "Det er i virkeligheden en smule underligt"
Relaterede artikler
Hess i nyt stort milliontab fra drift af Nordsø-felt
For abonnenter
Dansk helikopterselskab i nyt milliontab
For abonnenter