Oliepriserne stiger på trods af rusissk-saudisk aftale

Oliepriserne tager et nøk op og opvejer delvist onsdagens fald, der kom efter nyheder om stigende amerikanske olielagre og en privat russisk-saudisk aftale om at øge olieproduktionen.
Foto: /ritzau/Magnus Holm
Foto: /ritzau/Magnus Holm
RITZAU FINANS

De amerikanske olielagre steg med 7,98 mio. tønder i sidste uge, viser en opgørelse fra det amerikanske energiministerium onsdag eftermiddag. Det er væsentligt højere end økonomernes forventninger om en stigning på 1,5 mio. tønder.

"Data for sidste uge viser en meget større end forventet stigning i amerikanske råolielagre, hvilket overordnet set kan betyde, at oliepriserne kommer til at styrtdykke," udtaler Stephen Innes, der er chefinvestor hos Oanda, til Reuters.

Onsdag kom det også ud, at Rusland og Saudi-Arabien i september har indgået en privat aftale om at øge olieudbuddet for at få nedkølet de glohede oliepriser, skriver Reuters.

Aftalen kommer i kølvandet af, at markedet er blevet ophedet på grund af udsigten til amerikanske sanktioner mod Irans oliesektor, der træder i kraft i november.

Selv om oliepriserne faldt oven på nyhederne onsdag, er priserne torsdag morgen næsten tilbage på samme niveau som inden onsdagens nyheder, hvor Brent havde ramt et fireårigt højdepunkt på 86,74 dollar per tønde.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 86,20 dollar mod 85,06 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 76,28 dollar mod 75,32 dollar onsdag eftermiddag.

Torsdag morgen koster en troy ounce guld 1196,73 dollar mod 1201,35 dollar onsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber onsdag morgen 6321,00 dollar mod 6332,00 dollar onsdag eftermiddag.

Sådan skal Maersk Supply Service tjene penge i fremtiden Størstedelen af raffinaderier vil producere heavyfuel i 2020 Høje oliepriser stabiliseres af stigende olielagre Qatars olieselskab trækker LNG-produktion et hak op Oliepriserne fastholder mandagens høje niveau 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også