Oliepriserne fastholder mandagens høje niveau

Oliemarkedet holder sig stabilt tirsdag, og prisen på den europæiske referenceolie, Brent, holder fortsat mandagens høje niveau.
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne er forsat høje, da markederne tilpasser sig et kommende forsyningsunderskud, som ventes at ske, når de amerikanske sanktioner mod Iran træder i kraft fra næste måned.

Siden midten af august er prisen på Brent steget med omkring 20 pct., samtidig med at den amerikanske WTI-olie er steget med omkring 17 pct.

Markedet er blevet strammet af de amerikanske sanktioner mod Irans olieindustri, som på sit højeste i år forsynede knap 3 pct. af de 100 mio. tønder, der dagligt bliver brugt på globalt plan.

"Oliepriserne fortsætter med at stige på grund af Irans forbud og på grund af andre relaterede bekymringer omkring udbud, siger Norbert Ruecker," der er makro- og råvareansvarlig hos banken Julius Bär, til Reuters.

Han tilføjer også, at forsyningssituationen ser skrøbelig ud, da ethvert underskud, som eksempelvis en forværring af situationen i Venezuela, vil stramme olieforsyningen yderligere.

USA's sanktioner mod Iran starter den 4. november, og ifølge en analytiker er der måske ikke nok ekstra produktionskapacitet på den korte bane til at imødekomme efterspørgslen.

Ifølge en undersøgelse fra Reuters kæmper Opec-landene, som Iran er en del af, med at erstatte Irans olieeksport.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 85,01 dollar mod 83,27 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 75,52 dollar mod 73,65 dollar mandag eftermiddag.

 

Equinor køber stort britisk oliefelt med Ørsted-forbindelser

 

Oliepriserne løftes af sanktioner og stagnerende olierigger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"

Læs også