Tysk energiselskab køber 770 Better Place-ladestandere

Energigiganten E.On.'s danske datterselskab har købt konkursramte Better Places 770 ladestandere, der står placeret landet over.
Det meddeler selskabet i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at E.On "har valgt at købe ladestanderne som en del af en større satsning på grønne transportløsninger i Danmark".
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
”Regeringen har med klimaplanen genbekræftet en langsigtet ambitiøs målsætning for transportområdet. Ganske vist kører der endnu ikke så mange elbiler på de danske veje, men ambitionen er rigtig, og gennem et tæt samspil mellem beslutningstagere og virksomheder er jeg slet ikke i tvivl om, at vi vil se en stor udvikling inden for elbilområdet i de kommende år”, siger Tore Harritshøj, adm. direktør i E.On Danmark, i en pressemeddelelse.
Batteriskifteteknologien som Better Place satsede stort på, har det tyske selskab ikke ønsket at videreføre, og derfor har selskabet ikke købt de 18 batteriskiftestationer.
Prisen for de mange ladestandere er ikke offentliggjort.
Tesla starter europæisk offensiv i Norge
Taxa-chef: Elbiler er "vanvittigt gode"
Clever overvejer at overtage Better Place
Better Place: Bilmodeller med udskifteligt batteri lader vente på sig