Tesla lurer på bilfabrikker i Europa

Tesla-topchef Elon Musk undersøger mulighederne for at åbne nye fabrikker i Europa og Asien.
Forklaringen er ifølge topchefen, at selskabet ønsker at komme tættere på kunderne, fordi det minimerer logistikomkostningerne ved at transportere bilen.
"Jeg tror på, at på den lange bane vil man se Tesla opføre fabrikker i Europa, i andre dele af USA og i Asien," siger Elon Musk ifølge Bloomberg News.
Elbilers særstatus giver dyre CO2-reduktioner
Tesla-boss med nye vilde planer
Tusindvis af biler på vej
Modsat derouten for det israelske el-bilselskab Better Place, der fejlede i en stor satsning i bl.a. Danmark, har Tesla formået at overbevise forbrugere og investorer om, at deres biler er vejen frem. Aktien er steget voldsomt og selskabet har samtidig formået at tilbagetale et milliardlån til den amerikanske stat mange år før tid.
I år forventer selskabet ifølge Aktiefokus at producere mindst 21.000 Model S på fabrikken i Californien, der har en kapacitet på 500.000 biler.
"Vi vil helt sikkert have vores masseproducerede elbil klar inden for fem år. Vi vil se hundredetusindvis af elbiler når markedet hvert år," siger Musk til Bloomberg.
Tesla-topchefen gjorde sig for nyligt bemærket med at lancere en idé om et tunnel-tog, der skal transportere folk mellem verdens storbyer med mere end 1.000 km/t, det såkaldte HyperLoop.