Clever overvejer at overtage Better Place

Elbilmarkedet står og falder ikke med Better Place, lyder det fra konkurrenten Clever.
Foto: Better Place
Foto: Better Place
AF KARINA ODDERSHEDE DAHLGAARD

Det er ikke slut med elbiler i Danmark, selvom elbiloperatøren Better Place Danmark nu indgiver konkursbegæring.

Det slår konkurrenten Clever fast.

Better Place er gået konkurs 

”Det er dybt beklageligt, men elbilens udbredelse fortsætter trods Better Places konkurs," siger Lars Bording, adm. direktør i Clever.

Batteriskifte er der ingen forretning i

Clever vil i de kommende dage orientere sig om, hvorvidt det er muligt for selskabet af overtage dele af Better Place. Det lyder fra Clever, at Better Place-kunderne er mere end velkomne til at lade bilen op hos dem. Men batteriskiftestationerne har Clever svært ved at se en forretningsmodel  i, og derfor vil Clever næppe gå videre med den del af Better Places forretning, lyder det.

"Better Place har gjort meget for at fremme elbilen i Danmark, men de har med deres fokus på batteriskifte – som ikke har slået an hos bilproducenterne – desværre været en nichespiller og indså for sent, at det er teknologien for opladning til elbiler med fastmonteret batteri, der er fremtiden."

Opladning af fastmonteret batteri er netop den teknologi, som Clever har satset på i samarbejde med bilfabrikanter som Nissan, Renault, VW og BMW.

Elbilens udbredelse

Lars Bording fra Clever mener, at elbilsektoren i Danmark er stærk. Samtidig bliver der i år lanceret en række nye elbilmodeller fra de store bilproducenter.

"Vi har stærke aktionærer og har finansieringen til og en langsigtet plan for elbilens udbredelse i Danmark. Vi vil sammen med de øvrige aktører og dygtige konkurrenter sørge for elbilens fortsatte udbredelse og succes,” siger Lars Bording.

Per Jørgensen Møller, formand for Dansk Elbil Komités bestyrelse samt civilingeniør og batteriekspert, peger på, at konkurrenten Clever, som blandt andet servicerer kommunale elbiler, har gjort et klogt træk ved at tilbyde hurtige landestandere, modsat den strategi Better Place har haft.

Better Place håber, at andre vil drive netværket videre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også