Tesla-bil sikreste nogensinde

Mens Better Place-projektmagerne på trist vis måtte opgive drømmen om et storstilet elbileventyr, kan Teslas topchef Elon Musk glæde sig over at præsentere den ene forrygende nyhed efter den anden.
Seneste supernyhed for Musk & Co. er, at de amerikanske myndigheder netop har stemplet selskabets Model S med den højeste sikkerhedsrating nogensinde - faktisk fortæller selskabet, at elbilen har sprængt karakterskalaen.
"Uafhængige test af NHTSA (National Highway Traffic Safety Administration, red.) har tildelt Tesla Model S en femstjernet sikkerhedsrating, ikke bare generelt, men i hver eneste underkategori uden undtagelse," skriver Tesla i en meddelelse.
Ifølge NHTSA offentliggør myndighederne ikke en rating over fem. Alle sikkerhedratings over fem stjerner bliver imidlertid opfanget i Vehicle Safety Score, VSS, som producenterne har adgang til.
"Her har Model S opnået en ny kombineret rekord på 5,4 stjerner," siger Tesla om testen, som kan findes her.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Tesla lurer på bilfabrikker i Europa
Tesla-boss med nye vilde planer
Kombineret med en score på 99 ud af 100 mulige i det amerikanske Consumer Reports ser det mildt sagt rigtig god ud for topchef Elon Musk, der har gjort sig bemærket som en mand med store armbevægelser og - på det seneste i hvert fald - medfølgende resultater.
Tesla blev grundlagt i Silicon Valley i 2003, og den første bil kom på gaden i 2008. I 2012 kørte der ifølge selskabet 2.300 Tesla-biler i 37 lande. Første kvartal af 2013 var selskabets første med sorte tal på bundlinjen.
Selskabet gik på børsen d. 29. juni 2010. Siden har der været rift om aktierne, der er blevet brandvarme i takt med, at selskabet har bevist, at de kan tjene penge på elbilerne. Aktien ligger i dag på små 150 dollar efter en stigning på næsten 350 pct. siden årsskiftet.
Endnu en god nyhed fra Elon Musk var, da han i maj i år annoncerede, at et lån på små fem mia. kr. blev tilbagebetalt til den amerikanske stat, ni måneder før deadline for indfrielse.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch