Tesla bygger fabrik i Berlin

Den amerikanske producent af elbiler vil opføre sin første fabrik i Europa i Berlin.
Foto: HANNIBAL HANSCHKE/REUTERS / X02197
Foto: HANNIBAL HANSCHKE/REUTERS / X02197
AF RITZAU FINANS

Det er første gang, den amerikanske elbilproducent Tesla lægger et produktionssted i Europa, selvom selskabet allerede opkøbte den tyske ingeniørvirksomhed Grohmann Engineering i 2016.

"Tysk ingeniørvirksomhed er enestående, og det er en del af grunden til, at vi lægger vores europæiske anlæg i Tyskland," sagde Teslas topchef, Elon Musk, tirsdag ifølge Financial Times.

Ifølge en af avisens kilder vil fabrikken sigte efter at starte sin produktion i 2021 og ligge i nærheden af Berlins foreslåede nye lufthavn. Kilden med kendskab til planerne fortæller, at den nye fabrik skal producere Teslas Model 3 og Model Y.

Berlin er allerede centrum for Tysklands bevægelser mod nye transportmuligheder, herunder Volkswagens delebil-brand, Moia, og BMW og Daimlers fællesforetagende, skriver Financial Times.

Herbert Diess, der er topchef i Volkswagen, roste ifølge avisen Elon Musk blandt andet for at være en pioner på området. Han understregede dog samtidig, at den tyske industri vil give Tesla modspil med sine tunge investeringer.

Volkswagen selv er på vej til at blive verdens største producent af elektriske køretøjer.

Ny dansk elbil-leverandør styrer mod toppen

Tesla overrasker med plus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også