Der er ny teknologi på vej til dem, der arbejder professionelt med dyrkning i potteplanter - eller af tomater og agurker. Erhvervsgartnerierne.

Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har nemlig tildelt 11 mio. kr. til initiativet "Væksthusindustri 4.0".

Det svarer til 66 pct. af projektets samlede budget.

Når projektet har fået så store midler at arbejde med, hænger det antageligvis sammen med, at det er et forskningsbaseret projekt, som er skabt med henblik på ikke bare den danske væksthusindustri, men også teknologivirksomheders muligheder for eksport.

Og så skader det nok heller ikke, at teknologien med sit energibesparende sigte rammer tendenserne i denne omstillingens tid.

Det ellers ikke fordi, gartnerierne ikke gør noget i dag. Siden Energistyrelsen og Dansk Gartneri i 1996 skrev under på den første aftale om at effektivisere i væksthusene, var der i fjor blevet reduceret for næsten 40 pct. hos alle de implicerede gartnerier. Det oplyste styrelsen sidste år.

Men moderne teknologi muliggør yderligere besparelser.

Det er i hvert fald vurderingen fra Jesper Mazanti Aaslyng, som er projektleder for Væksthusindustri 4.0 og til daglig centerchef for planteteknologi ved Teknologisk Institut. Om det partnertunge projekt siger han:

"Baggrunden for det her projekt er i virkeligheden en tro på, at man kan nedsætte energiforbruget yderligere i væksthusbranchen – både i Danmark, men også i udlandet," siger han.

Lykkes det, kan de afledte effekter få positiv betydning andetsteds, mener projektlederen.

"Nogle af de teknologier, som danske teknologileverandører leverer til væksthusgartnerierne, tror vi på, kan eksporteres i højere grad, end det sker i dag. Så det er jo både et spørgsmål om at spare endnu mere energi på hjemmemarkedet, men også om at få nogle af teknologileverandørerne til at kunne eksportere endnu mere teknologi," konstaterer han.

En teknologisk evolution

Navnet Væksthusindustri 4.0 henviser til den industrielle udvikling. Hvor 1.0 ingen automatisering indbefatter, 2.0 var samlebåndet og 3.0 var den begyndende brug af computere.

Version 4.0 tager endnu et skridt i at gøre produktionen mere højteknologisk. Det sker ved brug af elementer som IoT-sensorer og kunstig intelligens til at optimere klimaet.

Overordnet er teknologien inddelt efter tre digitale spor.

Et, som bygger på optimering af det, der sker inde i selve væksthuset. Her bruger forskerne matematiske modeller til at beskrive plantevækst såvel som energiforbrug – og til at optimere på begge dele.

Spor nummer to handler om væksthusets tilslutning til energiforsyningsnettet, og om hvordan denne kan forbedres. Det primære fokus er forsyningen til væksthuset, men også energi fra væksthuset og ind i energinettet fylder i arbejdet. Et smart grid-element, kan man kalde denne del af projektet.

Begge de to spor er som sådan noget, man har arbejdet meget med tidligere, fortæller Jesper Mazanti Aaslyng. Blandt andet i et eksisterende, ligeledes EUDP-støttet projekt, hvor man har udviklet et modulsystem, der kan håndtere klima- og energiforhold i et væksthus.

Nyere er til gengæld det tredje element, som handler om planlægningen af produktionsflowet i væksthuset. Det er især her, parterne videreudvikler og automatiserer på nogle af de digitale processer, der  allerede er udviklet. Bl.a. altså ved brug af kunstig intelligens.

"Det er der, hvor vi er mest i tvivl om, om vi kan finde den rigtige løsning her og nu. Men omkring de to første spor er vi til gengæld meget sikre, for det har vi arbejdet med længe," siger Jesper Mazanti Aaslyng.

"Usikkerheden bunder jo i, at vi kun lige er begyndt at arbejde med det. Inden for de første to spor har vi haft gennemført flere aktiviteter – og vi har nogle foreløbige resultater allerede. Det sidste spor er fokuseret på nye it-teknologier, som primært SDU står for. Nu skal vi så se, om det kan lade sig gøre at implementere det i vores model," fortsætter han.

Fabrikatforvirring

Den største udfordring for Væksthusindustri 4.0 er dog, at målgruppen, landets gartnerier, benytter sig af forskellige computersystemer. Det mener projektlederen:

"Væksthusene bruger forskellige fabrikater af klimacomputere til at styre deres klima med. Og vi er nødt til at have et godt samarbejde med de firmaer, der leverer de her klimastyringsløsninger til gartnerierne. Senmatic er et dansk firma, som er med i projektet, og som har en vis markedsandel. Dem har vi naturligvis et godt samarbejde med, men vi skal faktisk også ud og bruge nogle af Senmatics konkurrenters klimacomputere i projektet," siger Jesper Mazanti Aaslyng.

"Det er i virkeligheden den største risiko, vi har – at der kommer forhindringer i samarbejdet i forhold til de øvrige klimacomputer-firmaer," fortsætter han.

Undervejs i EUDP-projektet er det planen, at de tre gartneri-partnere, Gartneriet Hjortebjerg, Gartneriet by Growers og Knud Jepsen, alle skal tage teknologierne i demonstration.

De to velkendte spor skal testes i stor skala som noget af det første, mens det nye fokus på produktionsflow nok påbegyndes på det ene gartneri og siden udvides til de to andre, fortæller Jesper Mazanti Aaslyng.

De første demonstrationer skulle gerne være sat i gang til foråret 2020.

Projektperioden løber tre år frem og skal helst munde ud i kommercialisering.

Dansk vindleverandør lagrer med effekt for øje

Jørgen Mads Clausens saltsats peger i ny retning 

Bølgeskvulp skal gøre dansk virksomhed verdensførende

"Det her åbner op for, at solceller ikke behøver at være øjebæer" 

Havvind flyder sammen med olie og gas i nyt sats

Haldor Topsøe vil gøre biogas til en bedre forretning

Dansk spot på døende batterier er unikt i elbilbranchen