Tesla modtager kæmpeordre på el-lastbiler fra transportfirma

Transportfirmaet UPS har lagt en stor ordre på Teslas nye el-lastbiler.
Foto: /ritzau/AP/Ben Macmahon
Foto: /ritzau/AP/Ben Macmahon
AF RITZAU FINANS

Det amerikanske transportfirma UPS har bestilt 125 af Teslas nye el-lastbiler, der blev præsenteret sidste måned.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ordren er Teslas hidtil største, men også supermarkedsgiganten Walmart og fødevarefirmaet Pepsico har købt stort ind af de nye eldrevne lastvogne. Ifølge UPS vil de nye Tesla-vogne primært blive brugt til at fragte gods på firmaets langdistanceruter i USA.

"Vi har høje forventninger, vi er meget optimistiske omkring produktet, og vi er sikre på, at Tesla vil gøre deres bedste for at få det til at lykkes," siger Scott Philippi, chefingeniør hos UPS, til Reuters.

Prisen på de eldrevne lastbiler ligger på cirka 200.000 dollar stykket, hvilket er noget højere end traditionelle, benzin- og dieseldrevne lastbiler.

Ifølge Reuters har Tesla modtaget over 400 bestillinger af den nye lastvogn, som det amerikanske firma forventer at kunne producere fra starten af 2019.

Tesla får kæmpe ordre fra bryggerigigant

Storinvestor om Tesla: »Man kan godt købe deres biler, men køb ikke deres aktier«

Tesla lancerer elektrisk lastbil og lynhurtig sportsvogn

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også