EnergiWatch

Tesla lancerer elektrisk lastbil og lynhurtig sportsvogn

Efter en periode med dårlige nyheder om forsinket produktion og fyringer, forsøger Tesla at genskabe optimisme med lancering af lastbil og sportsvogn.

Den amerikanske elbilproducent Tesla har torsdag aften lokal tid lanceret to store nyheder ved en begivenhed i Los Angeles. Først og fremmest præsenterede Tesla sin nye satsning: En lastbil, der kan køre 800 kilometer i høj fart og med fuld last på en enkelt opladning.

Teslas karismatiske stifter, Elon Musk, gav ved begivenheden ikke en pris på den kommende lastbil, men han siger, at en normal diesellastbil er "20 procent dyrere per mil end Teslas lastbil".

Det er endnu uvist, hvornår lastbilen kommer på markedet.

Mens det var forventet, at Tesla ville lancere en lastbil, så var aftenens anden afsløring mere overraskende.

Tesla lancerede således også en ny version af sportsvognen ved navn Roadster. Og den bliver ifølge Elon Musk historisk hurtig.

Den nye Roadster kan således accelerere fra 0 til 60 mil i timen (knap 97 kilometer i timen) på 1,9 sekunder. Dermed bliver det den hurtigst accelererende, masseproducerede bil nogensinde.

Den nye Roadster har plads til fire personer og kan køre 1000 kilometer på en enkelt opladning. Den forventes at blive sat til salg i 2020.

Tesla fyrer flere hundrede efter test

Tesla i store produktionsproblemer

Forsiden lige nu

Schlumberger og Subsea 7 laver nyt samarbejde

De to offshoreserviceselskaber Schlumberger og Subsea 7 er i forhandlinger om et nyt joint venture, der skal bygge videre på et eksisterende samarbejde om at tilbyde services både på og under vandoverfladen.

Hvem er Årets Energibombe?

Energiselskabet Aura har lavet en ny pris, der skal uddeles til ”en ildsjæl” blandt selskabets andelshavere.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere