AAE-direktør: Flaskehalse og ensidig fokus på pris udfordrer

Direktøren mener dog samtidig, at der er værktøjer til at overkomme problemerne, der kan tages i brug.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF MARKETWIRE

Vindenergi er det grundlæggende element for den nye økonomiske model – en model, som er mere robust og mere uafhængig af eksterne geopolitiske trusler.

Det siger chefen for den spanske vindmølleforening, AEE, Juan Diego Diaz Vega, på en vindmøllekonference i Bilbao.

Han peger dog samtidig på store udfordringer, som udgør trusler for den europæiske vindmølleindustri.

"Flaskehalsene i forsyningskæderne er store udfordringer for de store europæiske vindmølleproducenter, og kampen for at reducere omkostningerne har krævet omfattende investeringer i forskning og udvikling, hvilket som følge af dynamikkerne i markedet ikke er blevet anerkendt."

"Derudover udgør presset på priserne på auktioner, hvor pris er eneste kriterie, samt protektionisme på visser markeder en reel trussel for den europæiske vindmølleindustri," siger Juan Diego Diaz Vega.

Han mener dog samtidig, at der er værktøjer til at overkomme problemerne, herunder udfordringerne inden for ”permitting”, hvor bureaukrati har ført til en ophobning af projekter, der mangler godkendelse for at kunne blive opført.

"Permitting er en omfattende udfordring i Europa. Timing for tildeling tilladelser i de fleste medlemsstater er ikke i overensstemmelse med EU’s retningslinjer. Bekymringer om dette, og som følge af den nuværende situation (med afhængigheden af russiske energileverancer, red.), har EU-Kommissionen startet meget klare anbefalinger gennem REPowerEU-initiativet, som identificerer behovet for at øget farten på tilladelserne og at fastlægge fast-track-teams," siger Juan Diego Diaz Vega.

Han peger også på et ændret auktionsdesign, som en drivkraft for at få sat skub i udviklingen i Europa. Med nye regler åbnes op for, at ikke-pris-kriterier kan få en større vægt i forbindelse med auktioner af nye vindmølleparker rundt om i Europa.

Det vil være med til at understøtte lokal produktion og reducere den ensidige fokus på pris, som har efterladt mange producenter i industrien med underskud.

GE-direktør: Måske skal vi bremse lidt op i teknologikapløbet

Woodmac: Pipelinen af havmølleprojekter brager i vejret

Enercon: Alle europæiske mølleproducenter er i problemer

EU: Vi skal tage styringen over egen energifremtid

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også