Dansk kraftværksproducent melder klar til salg

Aalborg Energie Technik leder efter nye ejere, skriver Børsen.

Ejerkredsen bag Aalborg Energie Technik har hyret investeringsbanken Carnegie som sin rådgiver frem mod et salg af virksomheden. Det oplyser direktør Hans Erik Askou til Børsen fredag.

Salgsprocessen er sat i gang efter et år med kraftig vækst i toplinjen, hvor man har omsat for 647 mio. kr., en stigning på 47 pct. i forhold til det foregående regnskabsår. Stigende omkostninger er dog med til at presse overskudsgraden fra 17,9 til 10,9 pct., og dermed lander resultatet fire mio. kr. under forrige års, 54 mio. i alt.

Hans Erik Askou forklarer, at man ønsker at afhænde hele selskabet.

"Jeg vil helst ikke sige en hel masse om det, men de muligheder, vi undersøger, er at sælge alle aktierne," siger han til Børsen.

Ejerkredsen bag Aalborg Energie Technik tæller blandt andre Lego-arvingen Casper Kirk Johansen, Hans Erik Askou selv samt fire andre større aktionærer. Nuværende og tidligere ansatte ejer til sammen op mod 25 pct.

I det netop offentliggjorte årsregnskab oplyser ledelsen, at industrien vestes at være i vækst de kommende år.

"Det vurderes, at markedet for AET’s ydelser vil have en positiv vækstrate i årene fremover. Desuden forventes AET at kunne øge sin markedsandel," hedder det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også