Analytiker: Markedet i Kina som at slå i en pude

Vestas lægger op til strategiske justeringer på det kinesiske marked, som trods massive investeringer endnu ikke har formået at skabe den vækst for selskabet, som der tidligere var ventet.
Foto: dong
Foto: dong
/ritzau/FINANS

Aktieanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank vurderer, at det bliver svært for Vestas at ændre markedssituationen og selskabets markedsandel på kort sigt.

"I forhold til markedssituationen har jeg svært ved at se, at Vestas kan gøre ret meget. De kan selvfølgelig forsøge at gøre sig lidt mere lækre i forhold til nogle af de kunder, som sjældent vælger Vestas, men i stedet vælger lokale kinesiske leverandører. Og så kan de forsøge at råbe lidt højere i forhold til kvalitet osv., men jeg er ikke overvist om, at det bliver meget anderledes end at slå i en pude - ikke på den korte bane i hvert fald," siger Jacob Pedersen til Ritzau Finans.

Selv om Vestas har investeret adskillige milliarder i Kina, så har selskabet i de foregående to år ikke leveret flere megawatt til det kinesiske marked, end det gjorde i perioden 2007-2009. Det foreløbige toppunkt var 857 megawatt leveret i 2010, mens Vestas sidste år kun leverede 413 megawatt til Kina. I første halvår 2013 blev det blot til 146 megawatt.

"For mig at se er det et ekstremt svært, grænsende til et umuligt, marked lige nu, fordi du har nogle aktører, som per definition bare vælger de lokale producenter, og det er usædvanligt svært at få lavet om på det. Der er det bare tiden, der kan vise, at den pris per kilowatt-time, de etablerede vestlige aktører kan levere til, er lavere end den pris, som man kan få hos den kinesiske producent," siger Jacob Pedersen.

Vestas på vej med strategiske justeringer i Kina

Vestas henter nye ordrer

Brasiliansk Vestas-gennembrud på trapperne

Vestas har et omfattende produktionsapparat i Kina med fem fabrikker i Tianjin og et støberi i Xuzhou.

"Som jeg ser det, ligger det allerede i deres planer nu, at de skiller sig af med støberiet. Men udover det tror jeg ikke, at der vil komme store omvæltninger i forhold til fabrikker. Det er billigt at producere i Kina, og Vestas har fået et økosystem af underleverandører op at køre, så det ser jeg ingen grund til at ændre dramatisk på - slet ikke hvis markederne omkring Kina bliver bedre, så man her kommer til at kunne sælge møller fremover," siger Jacob Pedersen.

Han venter ikke, at afsætningen til Kina vil kunne dække den produktionskapacitet, som Vestas har i landet.

"Det er åbenlyst, at der har været alt for stor produktionskapacitet på Vestas' fabrikker i Kina i forhold til alene at servicere det kinesiske marked. Jeg forudser stadig et meget svært kinesisk marked, og hvis det er sådan, at der kan komme en ketchup-effekt af masser af kinesiske ordrer til Vestas, så vil det lune gevaldigt i mit regneark, men det er bestemt ikke noget, som jeg lægger ind," siger analytikeren.

Trods meldingen fra Vestas om, at det er i gang med en "fyldestgørende" strategi for Kina, så tror analytikeren ikke, at det er lige oppe over.

"Det må komme sammen med en større strategisk udmelding fra den nytiltrådte direktør, Anders Runevad, på et tidspunkt. Det vil være vældig mærkeligt at melde et eller andet kæmpestort ud om Kina nu, hvor Anders Runevad dårligt har haft tid til at sætte sig ind i koncernen," begrunder Jacob Pedersen.

Store likviditetsproblemer ved vindmøllesalg i Kina

Analytiker: Skrabet kinesisk ordre til Vestas

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også