EnergiWatch

Vestas får endelig kinesisk ordre

Vindmølleproducenten har hentet sin først ordre i Kina siden juni 2012. Et ryk i den rigtige retning, siger analytiker.

Foto: Vestas

Vestas er brudt igennem den kinesiske mur.

Vindmølleproducenten har hentet en ordre på 50 megawatt i Kina.

Det er den første ordre, Vestas har annonceret i Kina siden juni 2012 til trods for, at selskabet har i alt fem produktionsenheder i landet, hvor der fremstilles centrale elementer som vinger, naceller og styresystemer.

Det kinesiske marked har en størrelse, der burde gøre livet til en fest, men strukturen gør bare, at de vestlige aktører ikke har en chance

Jacob Pedersen, Sydbank-analytiker

Det er Hanas New Energy, fra Ningxia i det centrale Kina, der har bestilt 25 møller af typen V90-2.0 MW. Netop den mølletype er energiselskabet, der er regionens største naturgasleverandør, fortrolige med.

Siden april 2010 har Hanas New Energy placeret ordrer på samlet 250 MW, og alle møller er af V90-typen. 150 MW er i drift, og 50 MW er allerede under opførelse. Den seneste ordre forventes at blive leveret i 3.-kvartal 2013.

Kinesisk ordretørke rammer Vestas 

"Der skal meget mere til"

Vestas-analytiker Jacob Pedersen tror ikke for alvor, at ordren er et tegn på nye tider i Kina, hvor vestlige aktører har vanskeligt ved at få fodfæste. Men det er under alle omstændigheder positivt for Vestas, at der kan komme lidt gang i fabrikkerne, siger analytikeren, der kalder V90-2.0 MW-møllen "trækhesten i Kina".

"Den larmende tavshed, der har været, er et større tema end denne lille ordre. Det kinesiske marked har en størrelse, der burde gøre livet til en fest, men strukturen gør bare, at de vestlige aktører ikke har en chance. Det er meget begrænset, hvad de kan tilrane sig på det store marked," siger Jacob Pedersen.

"Det vigtigste er, at de får udnyttet den produktionskapacitet, de har i Kina. Man havde håber på, at man ville få ordrer nok til at dække det, men det har man ikke fået. Derfor er det ekstremt vigtigt, at man finder afsætningsmuligheder på det kinesiske marked. For hver ordre der kommer fra Kina, er det et ryk i den rigtige retning, men der skal meget mere til for at gøre det en rigtig solskinsdag,"

Vestas skifter salgskurs 

Salget består af både turbine, tårn, VestasOnline Business SCADA-løsning og Vestas' 2-årige serviceaftale, skriver selskabet i en meddelelse.

Dagens ordre sender den samlede ordreindgang af annoncerede fra 1. januar op på 2.187 MW. Andet kvartal alene bød nåede knap 1.300 MW i annoncerede ordrer.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Mere fra EnergiWatch

Vestas-opkøb skyder KK Wind op omkring fem milliarder

Det suverænt største køb skal ikke blot gøre KK Wind Solutions eksklusiv leverandør til Vestas men også skyde leverandøren ind på det kinesiske marked – og gøre det både lettere og billigere at skaffe komponenter, konstaterer topchef.

Bioenergien fortsætter højt tempo hos Novozymes

Det danske enzymselskab har lagt yderligere på sin division for bioenergi i andet kvartal, hvor selskabet kan fremvise en organisk vækst på knap 20 pct. Finansdirektøren forventer, at man snart indhenter niveauet før corona.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs