Her er kladden til Obamas klimaplan

Skrappe krav til lavere udledning fra kraftværker er en del af den klimaplan præsident Barack Obama præsenterer i aften.
Foto: The White House
Foto: The White House
AF THOMAS BO CHRISTENSEN OG JOACHIM CLAUSHØJ BINDSLEV

I aften fremlægger den amerikanske præsident sin længe ventede klimaplan, der skal rykke USA i en grønnere retning. Men allerede nu har flere medier fået fat i stumper af planen – læs de vigtigste her.

Den længst rækkende indsats fremlagt af en amerikansk præsident.

Sådan karakteriserer avisen New York Times den klimaplan, som den amerikanske præsident  Barack Obama vil fremlægge i aften dansk tid.

Obama vil bremse CO2-udledninger fra kraftværker

Analyse: USA's gaseventyr fører til grønt koma 

Billig gas lokker industrien hjem til USA

USA's industrilobby vil sagsøge Obama for klimaplaner 

Den indeholder en række mål, støttebidrag og tidsplaner, som skal sende CO2-kæmpen i en grønnere retning, og planen kommer efter, at præsidenten i sin første embedsperiode ikke lykkedes med mange energi- og klimapolitiske initiativer, fordi Kongressen spændte ben.

Derfor vil alle de tiltag, som Barack Obama fremfører i aften, ikke kræve godkendelse af andre end ham selv, skriver avisen, som dog nævner, at de kan dog løbe ind i problemer ved de amerikanske retsinstanser. Det gælder bl.a. et af hovedinitiativerne, hvor præsidenten vil sætte grænser for CO2-udledningen på eksisterende kraftværker og udforme ny regler for nye værker. Industrilobbyen har allerede truet med søgsmål, hvis præsidenten forsøger at gennemføre lovgivningen udenom Kongressen.

Andre væsentlige tiltag, som Obama ifølge internationale medier i aften vil præsentere, inkluderer:

  • Nye energistandarder og effektiviseringskrav til bygninger, maskiner og tunge køretøjer. Samlet skal det bidrage med at nedbringe CO2-udledningen med tre mia. ton i 2030, hvilket svarer til halvdelen af et helt års udledning i dag.
  • Støtte på syv mia. dollar til finansiering af internationale klimaprojekter primært i ulandene (det er dog uklart, hvorvidt nogle af pengene allerede er afsat i nuværende projekter).
  • Otte mia. dollar til lånegarantier til nye energieffektivitets projekter – herunder projekter til lagring af CO2 fra kul- og gaskraftværker.
  • Indenrigsministeriet skal desuden arbejde for vedvarende energi-projekter inden for f.eks. sol- og vindenergi på offentlig grund, der skal forsyne mere end 6 mio. hjem med energi i 2020.
  • Endelig vil planen også indeholde en målsætning om, at USA skal gå i spidsen for at løse de globale klimaudfordringer via internationale forhandlinger, hvilket kan tolkes som en ny, global klimaaftale.

I alt skal planen ifølge mediernes kilder medføre, at USA kan imødekomme præsident Obamas mål om at reducere landets udledning af drivhusgasser med 17 pct. under 2005-niveau i 2020 – et mål han satte under COP15-forhandlingerne i København i 2009, der som bekendt ikke resulterede i en global klimaaftale.

Selv om Obamas plan altså først kommer på bordet i aften, så glæder man sig allerede nu hos Dansk Industri over ambitionerne – bl.a. fordi de også kan komme danske virksomheder til gode:

”En tale gør det ikke, men derfor er den interessant alligevel. Den er med til at sende nogle signaler og skabe opmærksomhed om den grønne omstilling, og den opmærksomhed er god for en række danske virksomheder,” fortæller Hans Peter Slente, direktør for DI Energi, der tilføjer:

”USA er vores fjerdestørste eksportmarked og en årlig eksport på seks mia. i energiteknologi, gør det til et af vores væsentligste markeder. Derfor vil vi selvfølgelig holde øje med de signaler, der bliver sendt fra Obama.”

Ærgerlig eksportnedtur

Det vil i dén grad være tiltrængt for den grønne danske eksport til USA, hvis præsidenten skruer godt op for kravene til energieffektive løsninger og vedvarende energi.

Mens den generelle vareeksport til USA i 2011 og 2012 er steget med otte og 16 pct., er den samlede eksport af energiteknologier i samme periode faldet med syv pct. i 2011 og yderligere tre pct. sidste år, viser tal fra Eurostat.

Et fald som i høj grad er drevet af det amerikanske skifergaseventyr, der har skabt en helt ny global energisituation, hvor lave energipriser og udsigt til energiuafhængighed har forskubbet fokus fra de mere vedvarende og energibesparende løsninger.

Frihandel kan booste skrantende grøn eksport

Analyse: USA's gaseventyr fører til grønt koma 

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

(Kilde: New York Times og Financial Times)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også