Klimaprotester stopper i London efter 1000 anholdelser

Efter 11 dage med omfattende klimademonstrationer i London planlægger protestgruppe at trække sig torsdag.
Foto: Ritzau Scanpix/Ernst Van Norde
Foto: Ritzau Scanpix/Ernst Van Norde
AF RITZAU

Mere end 1000 personer er blevet anholdt, og trafikken i den britiske hovedstad, London, har været ramt hårdt.

Men efter ti dages omfattende demonstrationer, planlægger en gruppe klimaaktivister torsdag at trække sig.

Det oplyser gruppen Extinction Rebellion, der står bag protesterne.

Gruppen har siden sidste mandag blokeret flere broer og veje i London. Der har også været eksempler på, at aktivister har limet sig selv fast til tog og på andre måder skabt kaos i den store hovedstad.

Afklædte demonstranter har blandt andet også protesteret i parlamentet.

Torsdag forlader gruppen sine to sidste områder i London - og glæder sig i stedet over at have fået sat fokus på klimaforandringer.

"Vi ved godt, at vi har forstyrret folks liv, og det tager vi ikke let på. Vi gør det kun, fordi det er en nødsituation," siger gruppen i en udtalelse onsdag.

"Rundt om i verden er en længe ventet og yderst nødvendig diskussion gået i gang," lyder det videre fra Extinction Rebellion.

Gruppen planlægger at holde en "afsluttende ceremoni" i den store Hyde Park i London torsdag klokken 18 dansk tid.

Extinction Rebellion blev stiftet i Storbritannien for omkring fem måneder siden og anvender ikkevoldelig civil ulydighed for at fremme sit budskab. 

Gruppen er blevet en af verdens hurtigst voksende miljøbevægelser.

Gruppen ønsker, at der erklæres undtagelsestilstand for klimaet og økologien, at den globale udledning af klimagasser stopper med at vokse i 2025, og at der etableres en borgerforsamling, som skal lede arbejdet med at bekæmpe klimaforandringerne.

Medie: Klimaindsatsen halter i regionerne

Europæiske venstrefløjspartier går sammen om klimaplan

17-årig dansker og EU-kommissær skal tale klima i førerløs bus

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"

Læs også