EnergiWatch

Unge vil have klimaet i centrum af valgkampen – og en klimalov

Indtil videre støtter 23.000 danskere et borgerforslag, som vil have en dansk klimalov.

Foto: Ritzau Scanpix/Ernst Van Norde

Bror Andreassen er en af dem, der vil have en dansk klimalov. Og dermed en af de foreløbig 23.000 danskere, der støtter borgerforslaget om en sådan lov, søsat i sidste uge af 11 grønne organisationer i fællesskab. Forslaget om en klimalov er uden sammenligning det af i alt 90 aktive borgerforslag på Folketingets hjemmeside, der har opnået størst tilslutning, og som vokser med størst fart.

Det skriver Information.

Hvis et borgerforslag kan samle 50.000 underskrifter, kan det blive forelagt i Folketinget som beslutningsforslag og bringes til afstemning. Med den hidtidige hastighed for tilslutningen, kan målet være nået allerede omkring udgangen af januar.

Bror Andreassen er 19 år, 3.g’er på Esbjerg Gymnasium og initiativtager til gymnasiets grønne gruppe.

"Vi prøver på vores egen måde at gøre en grøn forskel her på gymnasiet," siger han og henviser til f.eks. en kampagne mod papirspild og en indsats for at mindske forbruget af aluminiumsfolie til madpakker o.lign.

"Det er små ting, men de batter forhåbentlig lidt."

"Når man som jeg begynder at læse artikler og bøger om klimaproblemet og går op i det, og samtidig oplever, at problemet ikke løses, så kan man godt komme til at bilde sig ind, at ingen andre bekymrer sig om det. Men når jeg så snakker med mine kammerater, så viser det sig, at næsten alle tænker ’lokummet brænder’, at dette er et problem, som berører alle, og derfor i virkeligheden også optager alle," siger Bror Andreassen.

Tirsdag havde Esbjerg Gymnasium fællesarrangement for over 300 samfundsfaglige elever med studieværten Clement Kjersgaard som ordstyrer for en politikerdebat om det kommende folketingsvalg.

"Alle elever skulle tilkendegive, hvad de personligt synes er de vigtigst emner i en valgkamp, og blandt syv-otte mulige emner pegede hele 47,2 pct. af eleverne på klimaet som det vigtigste. Det er et meget utvetydigt udtryk for, at klimasituationen bekymrer unge mennesker rigtig meget."

Derfor bakker Bror Andreassen op om kravet om en klimalov, der kan diktere regering og folketing at handle og at nå bestemte delmål til bestemte tidspunkter.

"Det handler om at gøre det konkret. Jo større mundfulden er, desto sværere er det at tygge det. Derfor er det vigtigt at sætte delmål for politikerne," siger den grønne 3.g’er.

Borgerforslaget tager afsæt i, at der ikke i dag gælder danske klimamål eller eksisterer en klimastrategi, som kan sikre, at Danmark respekterer klimaaftalen fra Paris.

Forslagsstillerne lægger derfor op til en klimalov, der skal "forpligte Danmark til at sætte nationale klimamål, der lever op til Parisaftalen på kort, mellemlangt og langt sigt."

"Fastsættelsen af disse mål skal baseres på et CO2-budget, som viser, hvor store udledninger Danmark samlet set kan have frem mod 2050. Loven skal fastslå, at reduktion af drivhusgasser er et tværgående hensyn, der bør indgå i alle relevante politikker og være et centralt mål for hele samfundet," hedder det i forslaget, der er søsat af Danmarks Naturfredningsforening, WWF, Greenpeace, Verdens Skove, Care, Det Økologiske Råd, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Vedvarende Energi, Klimabevægelsen samt de grønne ngo’ers netværk 92-gruppen.

Organisationerne vil have femårige nationale delmål for en klimaindsats, der sikrer, at Danmark holder sig inden for de nødvendige CO2-budgetter på vejen.

"Mekanismen med at fastsætte ’budgetter’ kendes i forvejen fra budgetloven, der er et finanspolitisk værktøj. I lighed med budgetloven bør klimaloven skabe et styringssystem med budgetter, som både stat og kommuner skal overholde – i dette tilfælde for maksimal udledning af klimagasser," præciseres det.

Bror Andreassen mener, at man selv må gøre en indsats – som den grønne gruppe på Esbjerg Gymnasium forsøger – men også, at det er vigtigt, at der – f.eks. via en klimalov på borgernes initiativ – handles politisk for at redde klimaet.

"Når man går i hverdagen og filosoferer over, hvad der skal blive af os som menneskehed, så ender jeg på, at lige meget hvor desperat og frustreret man kan være over, at tingene ikke rykker sig, så er det i sidste ende demokratiet, der er vejen frem," siger han.

En række fremtrædende danskere med indsigt på området har allerede støttet forslaget.

"Gode principper i borgerforslag til en ny klimalov fra grønne organisationer og udviklingsorganisationer. Jeg har bakket op med min underskrift," skriver f.eks. tidligere klimakommissær, nuværende formand for KR Foundation, Connie Hedegaard, i et tweet.

Ikke alle deler opfattelsen af klimaet som tidens afgørende udfordring. Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, var en af de politikere, der deltog i Esbjerg Gymnasiums fællesarrangement tirsdag.

"Valgdebat på Esbjerg Gymnasium. Eleverne mener, at klimapolitik skal være aller vigtigste prioritet! Ak ak," tweetede hun efter mødet.

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****

Klimaforandringer skaber udfordringer for centralbanker

Klima og miljø står lavt på dagsordenen hos de unge vælgere

Mere fra EnergiWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 368 britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs