Et fåtal af de unge har valgt mærkesager om klima og miljø i valgkampen op til skolevalget 31. januar.

I stedet vil de unge 14-17-årige kæmpe for hårdere straffe og kortere skoledage. Det skriver Folketinget i en pressemeddelelse.

Blandt de i alt 24 mærkesager, som de unge har valgt ud fra, findes der tre om klima og miljø. Men ingen af de tre er blandt de fem populæreste.

I stedet findes der på førstepladsen mærkesagen om kortere skoledage i folkeskolen, som 13 procent af de unge har valgt.

Dernæst følger emner om hårdere straf for vold og overgreb, en øget afgift på cigaretter, lovliggørelse af aktiv dødshjælp samt lektiefri skoler, der som den lavest i top fem har fået 6,9 procent af stemmerne.

Den klimamærkesag, der har fået flest stemmer, er en udfasning af salget af benzin- og dieseldrevne biler, som 4,7 procent af de unge har valgt. Mærkesagen bliver dog stadig overgået af emner som legalisering af hash og afskaffelse af topskatten, som flere af de unge hellere vil kæmpe for.

Ifølge Johannes Andersen, lektor emeritus og samfundsforsker ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, vælger de unge emner fra det nære miljø.

"Unge i dag er udmærket i stand til at sætte deres egen politiske dagsorden. Det vidner dette års valg af mærkesager om.  De unge tager fat i emner, der påvirker deres dagligdag - skoleforhold, daglige trusler og vold samt personlig sundhed," skriver han i pressemeddelelsen.

lFere end 80.000 unge har været med til at finde de mærkesager, som de vil kæmpe for.

Skolevalget, der finder sted hvert år i januar, skal være med til at få flere af de unge, nye vælgere i stemmeboksen.

Et tre uger langt undervisningsforløb forud for valget skal tanke eleverne op med politisk selvtillid, så de oplever, at de er kompetente og vidende nok til at gøre sig gældende i demokratiet.

10.000 elever i Bruxelles skriger indtil klimaet er reddet 

Ørsted får kritik for grønt løfte til elkunder