Konservative roser S-udspil og er klar på hurtigt energiforlig

Der er ifølge De Konservative fælles interesser mellem regeringen og S, der begge har fremlagt energiudspil.
Foto: DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI - PRESSE
Foto: DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI - PRESSE
AF RITZAU

Der bør inden for få måneder kunne findes flertal for et nyt energiforlig, der skal sætte rammen de næste mange år.

Så optimistisk er De Konservatives klima- og miljøordfører, Mette Abildgaard, efter præsentationen af Socialdemokratiets klima- og miljøudspil torsdag.

"De mange gode elementer bør pege hen imod, at det er muligt at lande energiforlig i løbet af nogle ganske få måneder. Der er mere, der samler os, end der skiller os," siger hun.

Regeringen præsenterede sit udspil på området i sidste uge.

Torsdag foreslog Socialdemokratiet så et udspil med 500.000 el- og hybridbiler, en grøn fremtidsfond på 20 milliarder kroner, pant på flere produkter og tre store havvindmølleparker på op mod 3000 megawatt.

Socialdemokratiet tager også fat på transportområdet, men det vil regeringen vente med at tage fat på, til der præsenteres et klimaudspil i august.

Derfor er Socialdemokratiets udspil bredere ifølge De Konservative, men det er også mere overfladisk.

"Det er svært at sammenligne udspil, for regeringens udspil adresserer alt fra geotermi til fjernvarme og eksportindsats. Det, der primært ligger i S-udspil, er det med havvind, landvind og sol."

"Overordnet er det et rigtig interessant udspil, som dækker bredt og kommer omkring klima, energi og miljø, men det betyder også, at de ikke kommer i dybden," siger Mette Abildgaard.

Dansk Folkeparti er mindre positivt stemt, men er også klar på at lande et forlig inden sommer.

"Det er sikkert muligt, at vi kan nå det inden sommerferien. I Dansk Folkeparti går vi til det her med et åbent sind," siger energi- og klimaordfører Mikkel Dencker (DF).

Han peger på nogle ting, som partiet er uenig i. Eksempelvis et stop for salg af dieselbiler inden 2030 og en grøn fremtidsfond på 20 milliarder kroner, der på globalt plan skal investere i fremtidens grønne løsninger.

"Der er nogle tidsler, som stritter voldsomt, det med dieselbilerne og den grønne fond, men der er også positive elementer."

"Socialdemokratiet fokuserer mere på energieffektivitet, end regeringen lægger op til, og det er meget godt i tråd med det, vi selv står for," siger han.

Socialdemokratiet foreslår grøn milliardfond 

Mette Frederiksen: Nyt energiudspil er et valgoplæg

Det siger organisationerne om klimaudspil fra S 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også