Shell vil satse på havvind i Asien

Olieproducenten overvejer en fordobling i investeringsbudgettet til teknologier uden for de fossile brændsler.
Foto: Shell
Foto: Shell

I sommeren 2016 etablerede Shell sin nye, grønnere division New Energies. Oprindeligt med et relativt begrænset budget på omkring 200 mio. dollar årligt, men siden har olieselskabet drypvist og ad adskillige omgange annoncereret øgede investeringer. Senest nu i den britiske avis The Guardian, hvor selskabet erklærer, at det overvejer efter 2020 at fordoble sit nuværende mål om at bruge 1-2 mia. dollar årligt.

Muligvis ikke den mest håndfaste erklæring fra Shell, hvis årlige investeringsbudget er på 25-30 mia. dollar. Men at det britisk/hollandske selskab har ambitioner i hvert fald inden for havvind, har de seneste uger bevidnet. Først med erhvervelsen af et licensområde ud for Massachusetts for 135 mio. dollar sammen med EDPR, og ugen efter med købet af US Winds licens ved Jersey for et ukendt beløb i parløb med EDF.

Om end de køb naturligvis ikke er garant for opstilling af havmøller, så er de klare signaler på, at Shell ikke har opgivet ævred, selv om olieselskabet ikke har formået at følge op på sin sejr i buddet om de hollandske Borssele 3+4-projekter for to år siden. Men det er ikke kun det amerikanske havvindmarked, der satses på, slås fast i interviewet med The Guardian.

"Fra et Shell-perspektiv så er vi meget, meget opsatte på at vinde mere i dette spil. I Nordsøen men også til havs i Nordamerika. Og vi kigger endog på Kina, Indien, Taiwan og måske Japan," siger Maarten Wetselaar, der har titel som direktør for Integrated Gas & New Energies.

Havvind skal imidlertid fortsat kæmpe for opmærksomhed og investeringsdollars. Ikke blot i Shells samlede skal, hvor der fortsat investeres markant mere i såvel skiferudvinding som i petrokemi, olieprodukter, konventionel olie- og gasindvinding, integreret gas og dybhavsboring. Eller med andre ord alt andet i selskabets portefølje.

Men også internt i New Energies-divisionen. Den omfatter således også bioethanol, ladestandere for såvel hydrogen som elbiler, LNG til tung transport, elhandel, lagring, udvikling af decentrale grids og solkraft. Inden for sidstnævnte teknologi fulgte Shell kort før jul op på købet i januar af en andel i det amerikanske selskab Silicon Ranch for 217 mio. dollar med opkøbet af 49 pct. i indiske Cleantech Solar for et uoplyst beløb.

Ørsted får mere oliekonkurrence i USA

Olieindustrien køber sig ind i USA's havvind for milliarder

Shell satser på fransk havvind

Shell vil mule konkurrencen med projekter på 10GW

Oliegigant slår Dong og Vattenfall i hollandsk vind-udbud

Shell opretter division for grøn energi

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"

Læs også