Investorer regner med oliepris på over 100 dollar

Investorer regner ifølge Reuters med, at oliepriserne stiger til over 100 dollar per tønde inden 2019, i takt med at sanktionerne på Iran bliver indført.
Foto: ritzau/Vahid Salemi/AP
Foto: ritzau/Vahid Salemi/AP
RITZAU FINANS

For ikke længe siden var det næsten utænkeligt, at olieprisen kunne stige til 100 dollar per tønde, da den amerikanske olieproduktion er stigende, samtidig med at den globale efterspørgsel er relativt lav.

Men på grund af de nærmende sanktioner mod Iran, og at den amerikanske olie har svært ved at komme ud på markedet, er priserne stadig meget høje.

Selv om de store olieproducerende lande mener, at udbuddet er stort nok, er hedgefonde og interessenter i stigende grad skeptiske omkring argumentet, og de mener derfor, at olieprisen kommer til at stige yderligere, når sanktionerne mod Iran træder i kraft den 4. november.

"I løbet af de sidste to uger er det blevet tydeligt, at selv nogen af de store kunder såsom Kina og Indien ikke vil købe olie fra Iran, efter at sanktioner er trådt i kraft," siger John Saucer, der er vicedirektør for forskning og udvikling hos Mobius Risk Group, til Reuters.

Han tilføjede også, at sanktioner kommer til at være mere effektive, end folk havde regnet med.

Ifølge Institute of International Finance er olieeksporten fra Iran faldet fra 2,8 mio. tønder om dagen i april til 2 mio. tønder i september.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 84,88 dollar mod 85,71 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 74,74 dollar mod 75,64 dollar torsdag eftermiddag.

Fredag morgen koster en troy ounce guld 1199,01 dollar mod 1204,2 dollar torsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber fredag morgen 6214 dollar mod 6228,50 dollar torsdag eftermiddag.

Borr Drilling sender fire rigge tilbage på markedet Oliepriserne stiger på trods af rusissk-saudisk aftale Sådan skal Maersk Supply Service tjene penge i fremtiden  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også