Borerig tvunget til at lukke mens oliearbejdere strejker i Norge

Oliearbejdere i Norge kan med en strejke tvinge en Shell-boreplatform til at lukke for sin produktion.
Foto: Harald Pettersen - Statoil
Foto: Harald Pettersen - Statoil
AF RITZAU FINANS

Ifølge Reuters skal 670 norske offshorearbejdere være i strejke, da de gennem deres fagforening ikke kan blive enige med arbejdsgiverne om en ny overenskomst, der indeholder en højere løn og pensionsrettigheder.

Derfor har operatøren af boreriggen, der ligger i Knarr-feltet, Royal Dutch Shell, sagt, at man er tvunget til at lukke platformen, der har et dagligt olieoutput på 23,900 tønder råolie og gas.

Selv om det kan tage 36 timer at lukke feltet, har strejken allerede sendt prisen på en tønde råolie i vejret. Tirsdag eftermiddag koster en tønde af det flydende sorte guld 78,78 dollar, mens prisen lød på 77,97 dollar mandag.

Ifølge Reuters står op mod 2250 oliearbejdere klar til at deltage i strejken, hvis ikke kravene om en højere løn og bedre pensionsvilkår for nytilkomne arbejdere imødeskommes.

Olieprisen stiger mens norske ansatte gør klar til strejke 

Olieprisfald trods spændinger over Hormuzstrædet

Amerikansk oliepris når højeste niveau siden 2014

Avis: Oliepris ændrer salgsudsigterne for Maersk Drilling

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"

Læs også