Vi har fire energi-net for el og naturgas: Gas-transmissionsnettet (højtryksrørene), gas-distributionsnettet (lavtryksrørene), højspændingsnettet for el og lavspændingsnettet for el.

Driften af et energi-net er et monopol. For hvert de tre førstnævnte energi-net har vi derfor et selskab, der alene har til opgave at drive det pågældende net. Dermed har vi unbundling for disse tre net. Unbundling betyder, monopol opgaver og kommercielle opgaver er adskilt.

Desværre er lavspændingsnettet stadig ikke unbundlet. Lavspændingsnettet drives af koncerner, der typisk også har kommercielle opgaver.

På grund af sagerne om ”elkongerne” er der stor diskussion om de selskaber, der driver lavspændingsnettet. Selskaberne kaldes DSO’er (Distribution System Operators). For lavspændingsnettet har vi en række sager, hvor der et tegn på kryds-subsidiering mellem monopolet (drift af elnettet) og kommercielle opgaver (fx salg af energi).

Der er ikke tilsvarende sager for de tre andre energinet, der er unbundlede.

Fordi driften af lavspændingsnettet stadig ikke er unbundlet, gennemfører myndighederne i øjeblikket den såkaldte konkurrenceanalyse. I kommissoriet for analysen hedder det bl.a.: "Der [skal] ses på, om der kan identificeres hensigtsmæssige tiltag, der kan understøtte adskillelsen af monopol og konkurrenceudsatte aktiviteter."

EnergiWatch har rapporteret om de tre foreløbige rapporter, der er udgivet i forbindelse med konkurrenceanalysen.

Det fremgår af rapporterne, at det typiske netselskab har mellem 0 og 3 ansatte. Alle netselskabets opgaver er givet til det koncern-forbundne, kommercielle selskab – uden opgaverne har været i udbud.

De manglende udbud betyder, ét af følgende to udsagn nødvendigvis må være sande:

*  Det koncernforbundne, kommercielle selskab ville have vundet alle udbuddene fra ”deres” netselskab.

*  Elforbrugerne har betalt for meget for lavspændingsnettet.

Den grønne omstilling skærper behovet for, vi også unbundler lavspændingsnettet. Vi vil få stadig mere fluktuerende el-produktion fra solceller og vindmøller, der føder deres produktion ind på lavspændingsnettet. Det nødvendiggør, vi får mere fleksibilitet i lavspændingsnettet: Der vil være et stort behov for, elforbrugere og elproducenter, der er tilsluttet lavspændingsnettet, hurtigt kan ændre deres forbrug eller produktion af el. Uden denne fleksibilitet kan den lokale forsyningssikkerhed ikke opretholdes.

De europæiske energiregulatorer har reageret på udfordringen ved at publicere to papirer om DSO’ernes rolle i fremtidens elforsyning: The Role of the DSO fra maj 2017 og New Services and DSO Involvement fra marts 2019.

I papirerne beskriver regulatorerne, hvorfor den grønne omstilling nødvendiggør en unbundling af DSO’erne: DSO’erne skal være neutrale opbyggere af lokale markeder for fleksibilitet i lavspændingsnettet.

FSE er Foreningen af Slutbrugere af Energi. FSE repræsenterer de industrielle forbrugere af strøm og naturgas. Af indlysende grunde støtter FSE idéerne i energiregulatorernes to papirer.

En TSO (Transmission System Operator) er en organisation, der driver et højspændingsnet. De europæiske TSO’er og DSO’er har udgivet et fælles papir: TSO-DSO report. An integrated approach to active system management. Om de fleksibilitetsydelser, der i fremtiden skal købes til både højspændingsnettet og lavspændingsnettet, hedder det i rapporten:

*  Udbyderne af ydelserne skal godkendes af det netselskab, der potentielt skal købe ydelsen.

*  De udbudte fleksibilitets-produkter skal godkendes af det netselskab, der potentielt skal købe ydelsen.

*  Det skal tillades en vis lokal variation i specifikationerne af ydelserne. EU skal ikke sigte efter en fuldstændig harmonisering.

Rapportens forslag virker rimelige. Det betyder imidlertid, der er helt afgørende, godkendelserne foretages af neutrale netselskaber, der har de nødvendige kompetencer. Med lavspændingsnettenes nuværende drift skulle ansatte i lavspændingsnettets koncern-forbundne, kommercielle selskab godkende deres konkurrenter og konkurrenternes produkter – og de skulle tildele sig selv undtagelser fra standarden for fleksibilitetsydelser.

Der er vel ingen, der forestiller sig, det kunne gå godt…

Dansk Energi udgav i maj et papir, der foreslår, der frem til 2030 bruges 32-48 mia. kr. på elnettet. I runde tal svarer Dansk Energis beløb til, hver af Danmarks fem regioner over de næste ti år kunne få 2 nye supersygehuse.

Siden publiceringen af papiret har Dansk Energi gentagne gange plæderet for en forøgelse af tarifferne for at bruge lavspændingsnettet.

Ifølge Jyllands-Postens beregninger har elkongerne allerede sat over 10 mia. kr. af elforbrugernes penge over styr ved fejlslagne investeringer i fibernet, trehjulede el-scootere, telemedicin osv. Nu er forslaget fra Dansk Energi, de samme koncerner skal have betroet nye 32-48 mia. kr. af elforbrugernes penge.

Den grønne omstilling og elbilerne er Dansk Energis alibi for at trække 32-48 mia. kr. ud af lommen på elforbrugerne. Til sammenligning: I Norge har regulatoren NVE publiceret en rapport, der siger, Norge kan elektrificere hele personbilparken uden af øge udgifterne til elnettet.

Det norske og det danske elforbrug & elnet er ikke ens. Alligevel må vi konstatere, NVE’s og Dansk Energis tal ikke begge kan være rigtige – og det er Norge, der har erfaring med elbiler: Norge er et af de lande i verden, der har flest elbiler per indbygger.

For første gang i over 100 år vil elnettet blive udsat for konkurrence. Med de faldende priser på solceller og batterier vil husholdninger og andre små elforbrugere i fremtiden få muligheden for at klippe forbindelsen til elnettet. Se fx rapporten ”Second Life-Batteries As Flexible Storage For Renewables Energies” udgivet af Bundesverband Erneuerbare Energie e.V. (BEE).

Hvis elkongerne faktisk skulle have held med at bruge op mod 32 mia. kr. over de næste 10 år, må vi regne med, de tilsvarende stigninger i tarifferne vil gøre solceller & batterier til den konkurrencedygtige løsning.

Det er ikke et attraktivt scenarie for industrien, der næppe kan klare sig med solceller og batterier. Det ville betyde, de store elforbrugere alene skulle finansiere elnettet. Det kan de naturligvis ikke. I dette scenarie skulle skatteyderne derfor samle stumperne op.

Set fra industriens synspunkt må vi have neutrale netselskaber, der er fuldt opmærksomme på opgaven med at holde netstrøm konkurrencedygtigt.

Angående elbilerne: Beboere i lejligheder vil være nødt til at oplade deres elbiler på el-tankstationer, der er udstyrede med hurtigladere. Med dette system kan man oplade sin elbil på ca. 5 minutter.

Tilsyneladende er Dansk Energis plan imidlertid, alle parcelhusejere i udgangspunktet skulle kunne oplade deres elbil hjemme på matriklen. Der er et anstrøg af vanvid over planen: Når husejerne bliver præsenteret for de tilhørende stigninger i nettariffen, afkobler de sig fra elnettet og vælger at oplade bilen på el-tankstationerne. Dernæst er de 32-48 mia. kr. strandede investeringer, fordi der ikke er kunder til varen…

I Norge har regulatoren NVE udgivet en rapport, der fastslår, der årligt kan spares milliarder ved at sammenlægge de mange netselskaber, der driver lavspændingsnet.

Det er en besparelse, der kan hjælpe til at sikre, netstrøm forbliver konkurrencedygtigt. Det er værd at huske, hvert af de tre andre energi-net for el og naturgas drives af kun ét selskab. Fordi de tre andre net-selskaber er unbundlede, er der desuden for disse net ikke en regn af sager, der antyder krydssubsidiering mellem drift af nettet og kommercielle opgaver.

Konklusion: Driften af lavspændingsnettet skal unbundles, og der skal indføres en regulering, så DSO’erne ikke har en kommerciel interesse i at puste balancen op. Den grønne omstilling må ikke blive elkongernes tag-selv bord.

Energi-chef i opråb til politikere: Skatten må op, hvis klimaregningen skal betales

Energivirksomheder melder sig klar til at elektrificere Danmark