Hvis der skal køre en million elbiler rundt på de danske veje om ti år, skal der ifølge Dansk Energi opføres omkring 250 ladestandere hver eneste dag. Det kræver massive investeringer, hvis elnettet skal kunne trække det, siger adm. direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har meldt ud, at regeringen vil mødes med erhvervslivet branche for branche for at udarbejde såkaldte klimakontrakter, der tilsammen skal indgå i regeringens klimaplan. Derfor har Watch Medier spurgt Dansk Energi og en række andre interesseorganisationer om, hvilke krav og ønsker de bringer med til bordet.

"Vi er nødt til at have nogle rammer, der gør, at vi kan forberede vores elinfrastruktur til den enorme elektrificering, der skal ske i vores samfund," siger Lars Aagaard.

Derfor er udbygning af infrastrukturen ét af de tre vigtigste krav og ønsker, Dansk Energi tager med, hvis Mette Frederiksen inviterer til et møde om en klimakontrakt med energivirksomhederne. De to andre er mere vedvarende energi og større tilskyndelse til at gøre brug af grønne løsninger som for eksempel elbiler.

1. Investering i elinfrastruktur

Dansk Energi forventer, at elnettet om ti år skal kunne servicere cirka 700.000 elbiler, 300.000 plugin hybridbiler og mindst 50.000 eldrevne varebiler. Dertil kommer færger, busser, lastbiler og en generel elektrificering af opvarmningen af de danske hjem.

"Det betyder, at vi skal have fundet ud af, hvordan vi skal dimensionere det danske elnet, så det bliver klar til at kunne håndtere det," siger Lars Aagaard og tilføjer:

"Det kræver selvfølgelig, at der skal investeres i elnettet. Vi skal sikre os, at vores elinfrastruktur ikke bliver en forhindring for den grønne omstilling."

Hvordan gør man det?

"Elnettet er et naturligt monopol, og derfor er det reguleret af politikerne, hvor mange penge mine medlemmer må kræve for at kunne investere i elnettet. Det er klart, at de rammer er nødt til at blive øget."

Hvis det er den almindelige danskere, der skal betale, hvad kommer I med som industri?

"Ligesom borgerne har et moralsk ansvar for, hvilke produkter de køber, så mener jeg også, at erhvervslivet har et moralsk ansvar. Jeg vil forvente af mine medlemmer, at de bruger deres udviklingsressourcer på at lede efter grønne løsninger," siger Lars Aagaard.

"Men det nytter ikke noget kun at tale moral. Derfor er det vigtigt, at vi sammen med politikerne får skabt nogle rammer, der gør, at det grønne valg bliver det mest profitable valg," tilføjer han.

2. Mere vedvarende energi

Et udbygget elnet gør det ikke alene, og det er relativt formålsløst, hvis der ikke er nok grøn energi at proppe ind i ledningerne. Derfor er det også vigtigt for Dansk Energi, at politikerne øger mulighederne for at opføre blandt andet vindmølleparker.

"Vi skal fortsætte med at udbygge vedvarende energi på land og på hav," siger Lars Aagaard og tilføjer:

"Vi skal bygge flere havmølleparker end dem, der er ligger i energiaftalen. Det er fornuftige planer, der ligger, men der skal mere til."

Det kræver ikke nødvendigvis offentlige penge at få flere vindmøller. Men det kræver politisk velvilje, mener Lars Aagaard. På land handler det især om at sikre, at kommunerne støtter op om, at der bliver opført møller, der potentielt møder modstand fra de borgere, der skal være naboer til møllerne.

På havet skal der afsættes større arealer til vindmølleparker.

"Vi skal have udpeget noget mere søterritorie, vi kan bygge møller på. Forsvaret ligger beslag på en del af vores søterritorie, og der er naturinteresser og fiskeriinteresser, så man bliver nødt til at afveje de her interesser mod hinanden," siger Lars Aagaard.

3. Større grønne incitamenter

Dansk Energi peger som det sidste indspark til Mette Frederiksen på, at der er behov for at se på blandt andet tilskud og afgifter for at dreje samfundet i en mere grøn retning. Det gælder for eksempel i forhold til transporten.

"Vi skal bruge den grønne energi mere, og det vil sige, at vi for alvor skal have åbnet kapitlet om elektrificering af transport. Det bliver man nødt til," siger Lars Aagaard.

Hvordan gør man det?

"Det gør man blandt andet ved at sørge for, at der er nogle afgiftsforhold, der gør, at danskerne synes, det er spændende at købe en elbil. Og så skal der også en hel masse teknologiudvikling til for at knække koden for, hvordan tung transport, skibsfart og luftfart skal flyttes fremad uden at skade klimaet."

Regeringen vil inden jul lave en klimalov for at binde politikerne til at mindske udslippet af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 sammenlignet med 1990. Når klimaloven er lavet, vil statsministeren lave klimakontrakter med de store brancher og komme med en klimahandlingsplan, der skal sikre, at den grønne målsætning rent faktisk bliver indfriet.

Watch Medier har spurgt Statsministeriet om, hvilke brancher der konkret bliver inviteret til at lave klimakontrakter med regeringen, og hvornår møderne går i gang. Men Statsministeriet er ikke vendt tilbage med svar inden redaktionens deadline.

Denne artikel er lavet i samarbejde mellem EnergiWatch og de 12 andre nichemedier, der er en del af Watch Medier.