Det er altid trist, når kunder oplever nettariffen som urimelig. Det er særligt ærgerligt, når noget af det måske bunder i misforståelser. Det er vigtigt at forstå, at netselskaberne er stærkt regulerede virksomheder, hvor både de samlede indtægter og metoderne til at fastsætte tariffer overfor kunderne godkendes af Forsyningstilsynet.

(Læs debatindlægget fra EC Power her)

EC Power, der producerer naturgasfyrede mikro-kraftvarmeanlæg, oplever, det er urimeligt, at kunder der køber et af EC Powers anlæg skal betale rådighedstarif til sit netselskab af den elproduktion kunden selv forbruger.

Enhver forbruger med eget elproduktionsanlæg (kaldet egenproducenter) betaler i dag en rådighedstarif.  Rådighedstariffen er indført, da betalingen for investeringer og vedligehold af elnettet i dag opkræves i forhold til de kWh en kunde forbruger.

Når en kunde producerer mere el selv og trækker færre kWh fra elnettet falder nettets omkostninger imidlertid ikke bort, da kunden fortsat vil have nettet til rådighed. Derfor opkræves egenproducenter en rådighedstarif i forhold til deres forbrugte egenproduktion, med mindre kunden vælger at gå helt off-grid.

Rådighedstariffen er en reduceret tarifsats, hvor kunden ikke betaler for omkostninger, han ikke giver anledning til ved egetforbrug såsom nettab eller bidrag til netselskabernes energispareforpligtelse, men betaler for drift og afskrivninger på selve nettet.

Hvis vi ikke opkræver en rådighedstarif, ville det falde på de øvrige kunder at betale disse omkostninger, for kunder med egenproduktion der har nettet til rådighed. Dette gælder mikro-kraftvarme såvel som andre typer egenproducenter. Helt små anlæg som fx husstandssolceller betaler dog et fast årligt rådighedsbeløb.

Det er rigtigt at mikro-kraftvarme anlæg producerer mange flere kWh end f.eks. et solcelleanlæg, og derfor også betaler rådighedstarif af mange kWh, hvorfor regningen kan blive ganske høj. Omvendt trækker en kunde med et mikro-kraftvarmeanlæg også tilsvarende færre kWh fra nettet, som han altså ikke betaler den almindelig højere tarif af.

Ensartet og rimelig tarifering

Det er korrekt, at tarifmetoderne på vegne af netselskaberne typisk er udarbejdet i regi af Dansk Energi for at sikre en ensartet og rimelig tarifering af alle netkunder på tværs af landet. Men det er en misforståelse at tro, at Dansk Energi frit kan stille regler om f.eks. tarifering. Her er vi og vores elnetmedlemmer fornuftigt nok afgrænset både af lovens bogstav og af, hvad Forsyningstilsynet kan godkende.

Et netselskab er et monopol og derfor stærkt reguleret og skarpt adskilt fra andre koncernaktivitet. Det betyder også, at elnetselskaberne i fællesskab designer fælles principper for tarifferne i regi af Dansk Energi. Dette sker med input fra alle brugere af nettet, og alle er meget velkommen til at komme med input og ønsker til hvordan tarifsystemet bør designes. Brugernes input er vigtige for fremover at få udviklet et mere tidssvarende tarifsystem.         

Dansk Energi anerkender, at den nuværende tarifering ikke er perfekt, og at den er udviklet, før decentrale produktionsteknologier var så mange og så forskelligartede, som de er i dag.

En reform

Derfor har vi også sat et arbejde i gang sammen med Energinet for at reformere elnettets samlede tarifering. Det er et arbejde, hvor vi aktivt inddrager netkundernes input, og her vil vi også se på rådighedstariffen. Der er også nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal se på, om de lovgivningsmæssige rammer for tarifferne skal justeres.

En fremtidig tarifering skal gerne understøtte mere fleksibilitet i kundernes brug af elnettet, og her er mikro-kraftvarme også en meget interessant teknologi, da mikrokraftvarme i flere situationer bl.a. kan tilbyde stor samtidighed mellem produktion og forbrug, og dermed aflaste elnettet. Det bør selvfølgelig i fremtiden afspejles i hvilken tarif man betaler.

Men udviklingen af et nyt tarifdesign er en proces, der tager tid. Når vi skruer på tarifstrukturen, kan det få konsekvenser for rigtig mange menneskers elregning. Hvis nogle priser skal falde, vil andre tariffer på kort sigt sandsynligvis skulle stige. Derfor skal vi være sikre på, vi har en rigtig og helstøbt løsning, inden vi ruller den ud. Det ligger os meget på sinde, da netselskaberne netop er ejet af vores kunder.

Vi har stor sympati for EC Power og deres kunder, og netselskaberne har da netop også peget på, at der skal ses på tariferingen af egenproducenter såsom mikrokraftvarme, når tarifsystemet ændres. Den konklusion er også fremkommet på input fra EC Power.

Adgang til nettet

Vi er imidlertid ikke enige i den hårde kritik af Dansk Energi og rådighedstariffen, da der skal betales for, at en kunde har adgang til nettet. Spørgsmålet er hvordan denne betaling skal udformes og her pågår arbejdet som nævnt.

Endelig ser vi det som urimeligt, hvis en kunde reelt ikke kan klage over sin elnettarif. Det bør han kunne. Det må engrosmodellen ikke stå i vejen for. Tanken med Engrosmodellen var jo netop at give en bedre og nemmere kundeoplevelse. Så selvom vi ikke mener, at det er urimeligt med en rådighedstarif, er vi helt enige med EC Power i, at kunderne bør have reel klageadgang, hvis de oplever, deres tarif er urimelig.

Dansk Energi: Forbrugereje af danske energikoncerner er i spil

Dansk Energi går efter fleksible eltariffer 

Forbrugerne må ikke blive taberne