EnergiWatch

Forbrugerne må ikke blive taberne

DEBATINDLÆG: Jette Miller, der er adm. direktør i De Frie Energiselskaber, tager til genmæle overfor Lars Bonderup Bjørn i dette debatindlæg, hvor hun blandt andet skriver, at når gas er kritisk infrastruktur, er el det også. Det er der ikke meget romantik ved. Der er ren rationel, økonomisk afvejning af, hvad der bedst tjener forbrugerne og samfundet.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Salget af Radius er stoppet. Det ærgrer adm. direktør Lars Bonderup Bjørn fra energikoncernen EWII sig over i et indlæg på EnergiWatch den 15. januar 2019. Han beskriver det aflyste salg som udtryk for nationalromantisme og mener, at De Frie Energiselskaber bedriver ”el-flæsk”, fordi vi fastholder vores velkendte holdning til en sammenhængende og stringent styring af energiområdet.

El er kritisk infrastruktur

Skræller vi alt andet væk, handler det her om kontrol med fundamentet for det moderne samfund. Intet internet, ingen betaling, ingen sygehuse – og om lidt: Ingen transport uden el. Vi bliver i stadigt stigende omfang dybt afhængige af infrastrukturen for el. Den afhængighed kan få alvorlige strategiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis ejere af kritisk infrastruktur kan presses eller styres af andre interesser eller regeringer.

Derfor er der intet nyt i vores holdning: Når gas er kritisk infrastruktur, er el det også. Det er der ikke meget romantik ved. Der er ren rationel, økonomisk afvejning af, hvad der bedst tjener forbrugerne og samfundet.

Vi har brug for at netselskaberne fokuserer alle kræfter på deres kerneopgave: Kritisk infrastruktur. Udfordringen i den grønne omstilling er jo netop at få infrastrukturen til at følge med den øgede efterspørgsel på transport af strøm, som de mange elbiler, datacentre osv. kommer til at betyde. Elnettet kan ikke klare presset uden, at netselskaberne løfter med alle de gode kræfter, de har. Det er et problem, at netselskaberne fører penge ud af selskabet og videre via holdingselskabet til underskudsdækning af kommercielle bommerter, produktion af elscootere eller noget helt tredje.

Pengene kan føres videre, fordi der er etableret en sindrig selskabsstruktur, som gør det muligt – og det uden nogen mulighed for, at tilsynet på betryggende vis kan kontrollere, godkende eller nøje holde øje. Dermed handler sagen om Radius-salget udover manglende gennemsigtighed også om tryghed for forbrugerne i sikringen af den grønne omstilling.

Selskaber bør adskilles

Adskillelse af økonomiske interesser og rene snit mellem energikoncernernes vidt forskellige selskaber findes i dag kun på papiret, og i modsætning til den gængse opfattelse, så er netselskaberne langt fra stramt regulererede. Der er masser af elastik. Lad mig give et par eksempler på, hvad der er i dag er muligt inden for lovens rammer:

• Selskaber tømt for medarbejdere og opgaver: De fire største netselskaber, der tilhører koncernerne Ørsted, SEAS NVE, Eniig og SE Energi, er tømt for medarbejdere. Selskaberne omsætter for i alt 4,5 mia. kr. og har tilsammen fire medarbejdere.

• Handler med ”sig selv”: Opgaver købes i søsterselskaber ved interne aftaler eller uigennemsigtige udbud. For eksempel afholdt SEAS NVE et udbud om energireduktion på 170 mio. kr. som de selv vandt, som eneste byder. Det flyttede i omegnen af 50 mio. kr. fra monopolet over i et fuldt ud kommercielt selskab.

Gennemsigtighed giver tryghed, og klar selskabsadskillelse vil skabe rene linjer. For det uvidenhedens slør, som forbrugerne i dag holdes i, betaler de dyrt.

Klar governance og stringent styring

Når udsigten til en god handel, som den med Radius, går i vasken forstår jeg godt ærgrelsen hos byderne. De store kræfter brugt på buddet er nu spildt. Til gengæld er der en unik chance for at rette op på de fundamentale konstruktionsfejl, som gør det muligt for de selskaber, der ønsker det, at udnytte en svag regulering og et svagt tilsyn.

Beslutningen om at udskyde salget bør bruges til at sikre en ensartet ejerstruktur i hele energisektoren: Styringen af vores el og gas-net bør være ens – og når elnet sættes til salg, bør staten have købsretten. Det vil flugte helt med reglerne for gasområdet og for elselskabernes afståelse de eventuelle dele af det lokale elnet, som de ikke længere måtte ønske at eje. Det skaber sammenhæng.

Der er således ingen grund til at betvivle, at De Frie Energiselskaber arbejder for forbrugerne og for fri konkurrence. Vi er imod smarte konstruktioner, hvor penge flyttes rundt, ødelægger gennemsigtighed og låser energimarkedernes udvikling. Vi skal have genindført gennemsigtighed ved at sørge for klar adskillelse mellem kommercielle aktiviteter og monopolopgaver. Dermed vil forbrugerne få den tryghed for veldrevne el-netselskaber, som de allerede burde have i dag. Alternativet er, at forbrugerne ender som tabere i de store, kapitalstærke energiselskabers spil.

Ewii revser konkurrent efter kuldsejlet Ørsted-salg

"Ørsteds elnet ikke specielt veldrevet for kunderne"

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere