Cadeler overvejer at rykke hovedkontor ud af Danmark

Vindrederiet vil se på, om hovedkontoret fremover skal ligge i Storbritannien. Efter sammenlægning med Eneti Inc kan en flytning give juridiske og skattemæssige fordele.
Ingen endelig beslutning er taget, men skulle der være opbakning fra aktionærer, kan et ryk blive implementeret i første halvdel af 2025, vurderer Cadeler. | Foto: cadeler
Ingen endelig beslutning er taget, men skulle der være opbakning fra aktionærer, kan et ryk blive implementeret i første halvdel af 2025, vurderer Cadeler. | Foto: cadeler

Cadeler overvejer at rykke sit moderselskab til Storbritannien for at optimere sin virksomhedsstruktur efter fusionen med konkurrenten Eneti Inc., der blev gennemført i december 2023.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra det børsnoterede vindrederi, der i har hovedkontor i København ved Kalvebod Brygge.

Cadeler-koncernens ”salgbarhed”, appellen til en bredere og mere diversificeret international investorbase samt skatteregler bliver også fremhævet som fordele, der kunne få virksomheden til at flytte domicil. 

Ingen endelig beslutning er dog truffet på nuværende tidspunkt.

Skulle rederiet beslutte at gøre overvejelserne til virkelighed – med opbakning fra aktionærer og andre nødvendige godkendelser - vurderer Cadeler, at det kan ske i løbet af første halvdel af 2025. 

I meddelelsen bliver det nævnt, at selv om Cadeler skulle gå videre med beslutningen om rykke over Nordsøen, så vil rederiet opretholde sin nuværende børsnotering på Oslo Børs og New York Stock Exchange. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Ge Vernova

GE sagsøges for designfejl på 1,5 GW vindmøller

For abonnenter

Læs også